616
BLICHER
Gyngende Baad spænder sin Vaad
Hør! Høleen klinger.
Se! Høstmøen svinger
Sin Rive med Sang paa den gyldne Vang.
Ja! Du er mit, Land! hvor saa tidt
Grundejerne kjerligt
De mødtes, og herligt
Slog Knude paa Baand, med trofaste Haand.
Baandet ej brast, snoer det end fast!
Saa skal det vel holde.
Hvad Niddinger volde
Slaaer hen Dannesind i Vejr og Vind.
Hver have sin! Danmark er min!
Og deres som efter
Med Fædrene [R. A.: nordiske] Kræfter
Vil værge med Lyst om Bølge og Kyst.“
Umiddelbart derpaa følger et Digt, der er benyttet ved en Fest paa Skamlingsbanken og trykt i Bladet „Dannevirke“ 8. Aarg. Nr. 6 sammen med det i „Min Vinterbestilling 1844—45“ optagne Digt: „Kom ned, „Du!“ fra de norske Bøjgder“. Over Udkastet staar Ordene: „for Underoffl.“, uden at det rigtig kan ses, om de har noget med Digtet at gøre eller ikke :
„Du og jeg slaae Haand i Haand
Eens af Hjertelag og Aand
Smiler Freden, brøler [r. t.: brummer] Krigen,