626
F. PALUDAN-MÜLLER
ning, opløser de historiske Begivenheder i Syner og Drømme og føler over for Fortidens Heltestorhed og Kongekroner kun saa meget dybere Livets Forgængelighed: „Valhal er overvunden — med alt, hvad Guder har skabt: — Frejas Stjerne forsvunden — og Krigsgudens Hammer tabt. — Helte, som kæmpe og virke, — med Lejre ligge i Muld; — hist staar kun den høje Kirke, — af smuldrende Grave fuld.“
Paludan-Müller var født den 7. Februar 1809 i Kerteminde, hvor hans Fader, den senere Biskop i Aarhus, var Sognepræst. Han var bleven Student 1828, det Aar, der roste sig af blandt sine nybagte Studenter at have 12 store og 4 smaa — ikke Profeter, men Poeter; H. C. Andersen var en af de store, Paludan-Müller regnedes til de smaa. Kun mellem Kammeraterne taltes der om, at han skrev Vers; men da han endnu samme Efteraar foreslog Andersen, at de sammen skulde udgive et Ugeblad, føjede han til: „De vil maaske forundre Dem over, at dette kommer fra min Haand, fra hvilken De endnu intet Produkt har set, som kunde lade Dem formode Dygtigheden til sligt et Foretagendes Udførelse. Dog tror jeg, at jeg med et Slags Selvbevidsthed tør forsikre, at jeg ikke aldeles er et Musernes Stifbarn, hvorpaa jeg mener at have et Bevis i den Samling af Digte, jeg for min egen Fornøjelses Skyld har udarbejdet, og som befinder sig hjemme i min Skuffe. Ogsaa tror jeg ikke, at jeg mangler det til et saadant Foretagendes Udførelse nødvendige Humør.“ Planen blev ikke til noget, og de to unge Digtere kom heller ikke i noget personligt Forhold til hinanden. I sin Alderdom skriver Andersen dog: „Som Menneske har Paludan-Müller noget saa naivt, aabent og godt, at man straks føler sig draget til ham."