OVERPRÆSIDENT KLEIN
653
og atter uden nogen Sinde at blive en Pedant. Det var ham en Gudsdyrkelse at staa overfor de store digteriske Aander, og det var med en Andagt som over foldet hellige, at han sammenlignede og vejede og ændrede uden nogen Sinde at føle, at nu havde hans Omhu sagt sit sidste Ord. Han levede et Liv mellem Bøger uden nogen Sinde at blive en Bogorm, han førte et Stueliv uden at tabe sin Friluftsnatur, han sværmede romantisk for de henfarne gamle og følte sig dog hjemme i Nutiden blandt de unge. Naar han kom, blev der lunt og lyst i Stuen; naar han var gaaet, var det endnu længe, som om han talende og lyttende sad ved ens Side; altid bragte han Bad om en ren Naturs indre Rigdom.
Farvel, kære gamle Ven, dine hvide Haar var som en Glorie om dit Ansigts fine og ædle Træk. I dens Glans vil du vedblive at staa for os.
Overpræsident Klein.
(Fra Formandspladsen i Borgerrepræsentationen 18. Decbr. 1899.)
I Skrivelse af 11. Decbr. har Indenrigsministeriet meddelt, at Københavns Overpræsident, Kammerherre C. S. Klein med denne Maaneds Udgang fratræder sit Embede.
Den afgaaende Overpræsident har bedt mig bringe Forsamlingen hans Hilsen og Tak for Samarbejde i Kommunens Tjeneste. Han vilde personlig have taget Afsked med Borgerrepræsentationen, hvis ikke hans Læge paa det bestemteste havde forbudt det.