z* 1
658 AABERG
sløre deres Formaal og læmpe deres Sag igennem. Hvor han fandt et sygt Punkt, gjorde han sit til at faa Sygdommen til at slaa ud. Hans Veltalenheds Magt laa ikke alene i hans Herredømme over Sproget, hvis Klang fik kunstnerisk Lødighed i hans Mund, men ogsaa i den Understrøm af personlig Lidenskab, med hvilken han æggede Ordskiftet op til en Klingekrydsning, der satte Deltagernes Kraft og Smidighed paa Prøve. Fordi han var den overlegne Angriber, bragte han ogsaa sine Modstandere til at være paa deres Post. Han forstod at tale, saa hans Tale fængede til alle Sider.
Han vil huskes som den, der fra Tinget altid appellerede til Folket og med skarpt Blik for alle falske Sammenføjninger satte sig og sit ind paa at skabe et Folketing, i hvilket Befolkningens stridende Tanker sanddru kom til Orde, og i hvilket ingen graa Ensartethed og ingen tom Enhed skulde have Lov til at dække over Modsætningernes Farverigdom. For ham laa Udviklingens Grøde i selve den hensynsløse Kamp, der øver og ildner Kræfterne og gør et Folk vaagent og bevidst.
Og den, der liar vakt sit Folk og gjort det lydhørt, har ikke levet forgæves.
Aaberg.
(Fra Folketingets Formandsplads 18. Oktbr. 1897.)
Jeg har at bringe Tinget Budskabet om, at det, siden det holdt sit sidste Møde, har mistet et af sine ældste Medlemmer. Det er Folketingsmanden for Ringkøbing Amts 2den Valgkreds, Gaardejer Christen Pe-