674
C. A. J. GAD
for os, hvem han har arbejdet sammen med, til først at sige til ham: „Stands et Øjeblik; lad os til Afsked trykke hinanden i Haanden!“ med Tak for Fortiden og med Ønske om, at den nye Verden, i hvilken han foreløbig søger sin Fremtid, maa byde ham Opgaver, hvis Løsning bringer Lykke ind i hans Liv og tilfredsstiller hans Trang til i store Forhold at faa sit demokratiske Initiativ udfoldet. Og gid han saa, naar Tiden er dertil, maa vende tilbage til os, rustet med de Egenskaber, som det store Samfund kan tilføre det lille, og paa ny træde ind i vor Kreds som en dygtig Arbejds- og Kampfælle!
Emil Trier.
(Ved hans Baare 19. Novbr. 1899.)
Den Mand, vi her siger Farvel til, var en brav Mand, en god Mand. Jeg siger det med saa stor Sikkerhed, fordi jeg atter og atter har set ham staa overfor Mennesker, der hørte hjemme paa Livets Skyggeside, for med al den sjældne Omhu, han var i Besiddelse af, at tale dem til rette, række dem en hjælpende Haand, finde Udveje for dem af Vanskeligheder. Hvor ofte har jeg ikke set ham gaa mange mødige Skridt for at lukke en Smule Sol ind i et ulykkeligt Hjem, og han havde en usædvanlig Evne til at tale med jævne Folk, saa hans Ord fik Myndighed hos dem, være deres Sjælesørger, som han spøgende sagde; han var et praktisk Hoved, der kunde lægge en Fremtidsplan, for et forkuet, hjælpeløst Barn, for en ulykkelig, forladt Kvinde. De, han