OVERSÆTTELSER
685
gøre mig ondt for dig, om du skulde komme af med Livet.“ Storpraleren, der var bekymret for sit Liv og af Angst var ved at tabe Modet, kommer snart paa andre Tanker og siger: „Min Broder, jeg vil sige dig den rette Sandhed: Kattene er i vort Land saa store som andre Katte, jeg har ogsaa set dem hoppe; om de har hoppet over Gærdet, det véd jeg ikke.“ (Schrifften S. 634.)
5. Endvidere findes Asbjørnsens Folkeæventyr om „Præsten og Klokkeren" fortalt hos Schupp om en Abbed og en Møller (S. 95). Fortællingen om Prokuratoren, der skulde afgøre Striden om en Østers og gav iiver af de stridende Parter en af Skallerne, mens han selv tog Østersen, findes i S.s Schrifften S. 303, en Molbohistorie S. 142, Talemaaden: Hvad gør Tysken ikke for Penge? S. 114 („Engang sendte en svensk Kavaler en Abe fra Tyskland til Sverig. Da to gamle svenske Bønder saa den, undrede de sig højlig over det pudserlige Dyr. Den ene sagde: Hvad er det? og fik til Svar: Det er en Abe, der er kommen fra Tyskland. Min Gud, svarede den svenske Bonde, hvad gør dog den forbandede Tysker ikke for Penge?“), Beviset for Navnet Per Tots klassiske Ælde S. 287 og 367: „Jeg tænker stadig paa hin nye Adelsmand, som vilde bevise, at Totternes Slægt var den ældste Slægt i Sverig og i Danmark. Ti Per Tot levede allerede paa Virgilii Tid, siden der i Virgilio staar: Per varios casus, PER TOT discrimina rerum tendimus in Lcitium (Undoi bøstan-dig vekslende Kaar, gennem Fare paa Fare, styre vi frem).“
Vor Ungdom 1887.