684
OVERSÆTTELSER
til Honningkrukken. Da gik Krukken i Stykker, og Honningen og alle hans Planer laa i Snavset.“ Schriff-ten S. 246.
Ogsaa den fra Chr. Wilsters „Bonden og hans Søn“ bekendte Anekdote findes hos Schupp, i følgende Skikkelse:
4. „Hvad gælder det, at det vil gaa saadanne Løgnere, Øretudere og Bagvaskere, naar deres Mund staar imod min Mund, som hin Storpraler, der kom til en svensk Kavaler og sagde: „Min Broder, S verig er ikke at ligne med mit Fædreland; mit Fædreland er saa herligt et Land, at du ikke kan tro det. Der er Katte deri, som er saa store som en hollandsk Ko og kan springe over et højt Gærde.“ Den svenske Kavaler tav stille og gik ud at spasere med denne Storpraler hen imod en Flod, hvorover der laa en Træbro. Da de kom i Nærheden af denne Bro, sagde Svenskeren: „Brodér, jeg maa sige dig, hvorledes det forholder sig med denne Bro. Naar én, der har løjet, gaar over den og kommer midt paa Broen, saa skilles den ad, og Løgneren falder i Vandet og drukner.“ Saa stod Storpraleren en Tid lang stille og faldt i Staver. Til sidst sagde han: „Min Broder, jeg har før tænkt, at Kattene i mit Land var saa store som Køer, men jeg vil sige dig den rette Sandhed: De er ikke saa store som Køerne, men de er saa store som de hollandske Kalve." Derpaa sagde Svenskeren: „Jeg gad gerne engang set en Kat, der var saa stor som en hollandsk Kalv.“ Hvorpaa Storpraleren svarede: „Broder, de er ikke just saa store som de hollandske Kalve, men de er dog saa store som Hundene.“ Da de saa begge kom til Midten af Broen, sagde den svenske Kavaler følgende til ham: „Brodér, vi er nu komne til Midten af Broen; se derfor til, at du taler Sandhed, ti det vilde