Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

90 lectivlindsen 30 Gange; denne Størrelse multipliceres med Ocular- lindsens for at erholde hele Mikroskopets Forstørrelse. Vil man bestemme en enkelt Lindses Forstørrelse, s. Er. en Ocularlindses, da anbringer man et Glasmikrometer i dens Brænd- punkt og nlaaler under en Syilsvidde af 0,25-» Forstørrelsen ved Hjælp af Camera clara paa samme Maade som forhen. Alan kan ogsaa beregne Forstørrelsen ved at dividere Synsvidden meb den fundne Breendvidde (eller rigtigere Synsvidden divideret meb Brcvndvidden f 4- i, — + 1). Ved Lindser af større Breendvidde finder man Bræirdvidden, naar man lader en Gjenstand danne et tydeligt Bil- lede paa en Væg, derpaa maaler Lindsens Afstand fra Gjenstanden og fra Billedet, multiplicerer disse Afstande og dividerer Produktet med Afstandenes Sum. Etter man samler de directe (parallele) Solstraaler i et Punkt bag Lindsen og maaler derpaa Solbilledets Afstand fra Lindsen. Lindser af kort Breendvidde kan man derimod ikke maale npiagtigt paa denne Maade, men benytter her enten sær- egne Apparater eller sammenligner Lindsen med andre Lindser, hvis Forstørrelse og Breendvidde man kjender, idet man benytter den som Objectiv i et Mikrostop, hvis Oculars Forstørrelse er bekjeildt. Kjender man Lindsens forstørrende Kraft kan man derefter beregne f Brændvidden. Forstørrer s. Er. en Lindse 11 Gange — •— + 1, finder man p ----- 0,025 m, da Synsvidden f antages ----- 0,25 m. Ogsaa her viser sig Vigtigheden af Synsviddens Bestemmelse ved Angivelse af Forstørrelsen. Naar Talen er om en mikroskopisk Forstørrelse, angives den nuomstunder altid som linear (Forstørrelse i Gjennemsnit); den quadratiske Forstørrelse erholdes ved at multiplicere den lineare med sig selv; en linear Forstørrelse af 1000 Gange er 1000000 i Qua- drat, osv.