Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

24 Fra alle Plinkter imellem a og b vil der ligeledes udgaae Straale- kegler, som atter sanlles uiteUeiit A og B. Man erholder paa denne Maade et Billede af Gjenstanden ab i AB, men som bliver om- vendt. For at et Billede stal dannes, maa Gjenstailden ikke befinde sig i Lindsens Brændpunkt; thi da blive Straalerne parallele og forene sig ikke paa den anden Side af Lindsen; ligesaalidt maa den befinde sig indenfor Brændpunktet, i hvilket Tilfælde Straalerne paa den anden Side af Lindsen endog blive divergerende; af dette Forhold have vi forhen gjort Brug til Forstørrelsen ved det enkelte Mikroskop. Gjenstanden maa tvertimod befinde sig udenfor Lind- sens Brændpunkt; thi kun i dette Tilfælde konvergere Straalerne paa den anden Side af Lindsen (see Fig. 7). Befinder Gjeustan- den sig i den doppelte Afstand af Lindsens Brændpunkt, bliver Billedet netop ligesaa stort fom Gjenstanden; ligger Gjenstanden udenfor den doppelte Brændvidde, bliver det endog mindre end Gjenstanden. Men hermed opnaaede vi ikke vor Hensigt at erholde et forstørret Billede. Gjenstanden maa derfor anbringes i Mellem- rummet imellem Lindsens enkelte og doppelte Breendvidde, og saa nær Brændpunktet som muligt for at erholde et stort Billede.—> Billedet viser sig kun tydeligt, naar det opfanges paa det Sted, hvor alle Straalekeglernes Spidser dannes; hvis man lader Straalerne fort- sætte sig, f. fir. i nærværende Tilfælde udenfor AB, bliver Billedet utydeligt. Billedets Størrelse forholder sig til Gjenstandens, som dets Afstand fra Lindsen forholder stg til Gjenstandens Afstand fra Lindsen. Jo eonverere Lindsen er, desto nærinere maa Gjeilstanden bringes Lindsen; men desto fjernere dannes ogsaa Billedet og bliver saameget større. Lader man Straalerne gaae gjennem een eonver Lilldse, bliver Billedet omvendt; lader man dette Billedes Straaler gaae gjennem nok en Lindse, bliver det nye Billede opretstaaende, oß. nfa it kan paa denne - Maade ved Attvettdelsen af een eller flere Lindser erholde