Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

35 tung Cylinder (Oberhäuser); ogsaa her kan den samme Ulejlighed med den horizontale Stilling indtræde. Bedre er det, naar Søllen hviler paa en Trefod, som man kan slaae sammen, naar Mikro- skopet gjemmes; det staaer maaskec mindre fast, men kan lettere stilles horizvutalt, især naar der under hver af Trefodens Grene er anbragt særegne Stilleflruer. Foden bærer en rund, tre- eller firekantet Spile. Deils Høide og øvrige Indretning fetter sig tildels efter den Stilling, hvori man vil bruge Mikroskopet. Benytter man Mikroskopet i lodret Retning, saa at man betragter Gjeilstauden ovenfra nedad, maa Sollen ikke være for boi, hvorved Mikroskopet bliver ubequemt at benytte, naar det er opstillet paa et sædvanligt Bord. Jagtta- ger man beitmob Gjeilstauden i horizontal Retning, er Heiden temmelig ligegyldig; dog ville vi faae at see, at det for Afteg- ningen af Gjenstanden er hensigtsmæssigst, at Afstanden fra Ocu- laret til Bordet, bvorpaa Mikroskopet staaer, netop er lig Syns- vidden. Søllen kan i Almindelighed ved Hjælp af et Led knækkes i Midten, hvorved Mikroskopets Ror antager en horizontal eller ftraa Retning, naar det forben stod lodret. Objectbordet, bvorpaa Gjenstanden befinder sig, folger da enten med, og man anstiller Iagttagelsen ved at see lige mob Lyset, eller Objectbordet forbliver ubevægeligt; i sidstnævnte Tilfælde inaa Mikrostopets Ror knækkes og et Prisme indsættes i Knæet for at forandre Lysstraalernes Rct- ning; Prismet maa da helst anbringes saa nær Objectivet font mu- ligt, for at Afspeilingen desto snarere kan finde Sted, forinden Billedet betragtes ved Ocularet. Forbindelseit af Mikrostopets Rør med Stativet er enten saa- ledes, at Noret kan bevæges paa Stativet eller er ubevægeligt. Røret kan bevæges ved at skydes op og ned i et andet 91 ør, idet man benytter Gnidningsmodstanden; dog er denne Maade at for- kaste, fordi Gnidttingsmodstattden kan blive for stærk, naar Reret anløber, eller for svag, naar det flides. Bedre bevæges det derfor 3»