Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

43 meget fine Aabninger. Ogsaa Merz (1843) bar eon skrueret et Ve- lysn ingsapparat bestaaende as et Ror med to Lindser, som ere be- vcegelige mod et Prisme, hvorfra de modtage Lysstraalerne. Atle disse Apparater ere byggede paa den Grundsætning, at det er nodveridigt, at Gjenstanden for at belyses tilstrækkeligt maa befinde sig i Brændpunktet af Lysstraalerne fra Speilet eller fra Lindserne. Men uagtet dette i Theorien er rigtigt, vil man silart finde, at det i Praris er aldeles unødvendigt, og at man ester vore Mikroskopers nærværende Bygning har tilstrækkeligt Lys uden disse Apparater, og uden at Gjenstanden netop besinder sig i Lys- sti aalernes Brændpunkt; de kunne derfor efter min Mening ret godt undværes. Der kommer hertil den Ubequemhed, at man til disse Apparater altid maa benytte Objectglas af en bestemt Tyk- kelse, naar Lindserne ere anbragte ubevægeligt under Objectbordet, og at Apparaterne selv ere temmelig complicerede og fordre nogen Vvelse i Brllgen. Den stmpleste Maade at anvende en Concentrationslindse Paa erden, sone Amici anbringer paa sine Mikroskoper, nemlig en planeottver Liildse, som kan bevæges op og ned ad en Stang, og som modtager Lyset fra Speilet og derpaa kaster det paa Gjenstanden; et Diaphragma maa tillige anbringes. Ogsaa kan nian forstærke Lyset ved Hjælp af den ovenfornævnte V hibfe og Prisme af Selligue, hvis Straaler man lader falde paa Reflerionsspeilet. — Nobelt har em- bragt en Lindse af V" Brænd vidde under Objectbordet i Brænd- punktet af et coilcavt Reflerionsspeil, for at belyse Gjenstanden ved parallele Straaler, font han anseer for bedre end konvergerende. Reade lader Lysstraalerne falde paa straa paa Gjenstanden, saa at Lyset ikke er gjennemgaaende; som Følge heraf sees Gjenstanden Paa en mørk Grund, idet den øvrige Del af Synsfeltet ikke bcly- ses; men denne Metbode kan kun benyttes ved svagere Forstorrcl- ser, hvor der er en større Afstand imellem Gjenstanden og Objee- tivet. Heller ikte af disse Belysnimgöappaiater vil man have no- digt at gjore Brug.