Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

Forfatter: Adolph Hannover

År: 1847

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 115

UDK: 578

Med Træsnit og tvende tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
disk Balsam. Har man benyttet chemiste Reagentier, især saadanne, hvis Dampe kunne flaae sig Paa Objectivet, maa man strar ef- ter Iagttagelsen aftørre Liudserne; stadeligst vilde i denne Henseende Svovlbrint virke paa det blyholdige Flintglas, som ved vore achro- matiske Objektiver vender nedad med den plane Flade; neppe skulde man derfor nogensinde lade et Mikroskop forblive opstillet i et che- • mist Laboratorium. Bringes Mikrofiopet om Vinteren fra et koldt Værelse til et varmt og beflaacs nled Vailddanipe, vente man, indtil Vanddampene ere forsvundne, eller holde Mikroskopet nogle Dieblikke til Kakkelovnen; dette er bedre end at aftørre hele Mik, o- siopet. Overhovedet lindgaae man den hyppige Aftørring, hvortil Objectivet ogsaa sjeldnere trænger, fordi det vender nedad og i Al- mindelighed kun tilsmudskes ved Uforsigtighed, naar man bringer Gjenstanden under det; Ocularet, som vender opad, bliver lettere støvet eller fidtet ved Dienhaarenes Verørelse. Hvad der gjeelder om Lindsel ne, gjælder ogsaa om Object- glassene og de tynde Glasplader; man polerer dein med fint Lin-' ned enteil med Vand, eller meb Terpentin, naar de ere blevne fil- tede, og sorger for, at de altid ere rene, naar man anbringer Gjen- standen paa dem. Da Glaspladerne ikke ere kostbare, stal man ikte benytte det samme Glas i meget lang Tid, forti de let blive ridsede ved Poleringen. Man prøve de nye Glas, forillden man benytter dem, og man vil let blive opmærksonl paa, om Ridser Mer deslige tilhøre Objectglasset eller Gjenstanden, der undersøges, fordi de ikke have samme Brændpunkt. Naar man under Jagtta- tagelsen drejer enten L)eularct eller Objectivet om deico .U c, el - fjender man af Bevægelsen, hvor Nidsen eller Støvet befinder sig. Mange Jagttagere benytte altid Mikrofiopet i lodret Stilling, Andre i horizontal. Danen gjor her niest til Sagen. Benytter man Mikrofiopet i lodret Stilling, er limit nødsaget til at staae under Jagttagelsen; herved opstaaer let Træthed overhovedet samt Smerte i Nakkemusklerne og Spænden over Brystet, naar man