Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

62 en skarp Barberkniv kan ligeledes benyttes, ligesom man ogsaa oste her og andetsteds har Leilighed til at gjøre Brug afValentinsDoppelkniv for at erholde store Skiver, som man mutigen agter at opbevare; imid- lertid har man større Frihed i Snittet, naar man betjener sig af en sædvanlig Scalpel. For at Skiven lettere stal løsne sig fra Kniven, kommer man enten en Draabe Vand paa Gjenstanden eller dypper Kniven i Vand; undertiden er man nødsaget til at gjøre hele Snittet under Vand. Er Gjenstanden meget lille og zart og vanskelig at fatte med Fingrene, kan man lægge den paa et Underlag af en Korkplade eller befæste den derpaa og gjennem- sijære Pladen tilligemed Gjenstanden; ogsaa Hyldemarv eller Mar- ven af en Skrivcpen kan benyttes som Underlag. Til at erholde en stor Mængde ensformige Snit vilde Oschatz Mikrotom være bequem, hvis ikke Instrumentet var saa coinpliceret og saa kostbart at anffaffe. Pappenheim anvender en Høvl for at saae meget lange Snit; ved fortsat Høvlen sonderlægger han Delen i en Mængde tynde Snit; dog maa Gjenstanden iforveien hærdes i kulsurt Kali eller Kreosot, hvorom vi strar skulle tale. Har Gjenstanden en saa betydelig Haardhed, at den ikke lader sig ftjære med Kniven, maa man anvende Saug, Fil og Slibe- sten. Man tildanner da Snittets ene Flade fuldstændigt, befæstet- denne dernæst paa en Træklods med Gummi eller Lak og bearbei- der den fra den anden Side næb Filen eller ved Slibning. Hen- sigtsmcessigst er det under Slibningen at befæste Gjenstanden paa en Glasplade for bedre at kunne have Vie med den og be- mcerke, naar den har modtaget en for det gjennemgaaende Lys passende Tyndhed; for at opløse Guminien eller saae Lakken til at springe af, lægger man det Hele i nogen Lid i koldt Vand. Saavel i foregaaende som i sidstnævnte Tilfælde giver man snart Snittet overalt den samme Tykkelse, snart derimod er det tjenligere, at Snittet ikke er lige tykt overalt, da man paa denne Maade undertiden bedre erkjender Elementardelenes Anordning.