Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

IV lig turde maaffee selv Lægmand eller den, der ikke spe- cielt er Naturforffer eller Læge, finde nogen Interesse for mit Arbeide ved at erholde Kundskab om et Instrument, hvis Brug er faa udbredt, og som er UUndværligt for Enhver, der bestjæstiger sig med hvilkensomhelst Gren af Naturviden- staben overhovedet, ja som ikke sjeldent ogsaa finder sin An- vendelse i det borgerlige Liv. Disse Hensyn have bevæget mig til at give Bogen en for vore Forhold passende og mere populær Form samt til at gjore den saa praktisk brugbar som muligt. Den theoretiffe Del indeholder derfor kun de Sætninger af Dioptriken og Katoptriken, uden hvilke Mikroskopets Bygning ikke kunde forstaacs, og Afde- lingen om denne er atter begrændset til Forklaringen af det for Dieblikket brugelige Apparat, idet jeg dog for Filldstæn- dighedens Skyld ad den historiske Vei korteligen har oplyst, hvorledes enhver Del af samme har erholdt stt nuværende Udseende. Anvisningen til Brugen af Mikroffopet er be- handlet med størst Uvførlighed, fordi den Udgjør det vigtigste Afsnit; da det dioptrifl sammensatte Mikrostop er det for Dieblikket mest anvendte, er der i dette Afsnit kun taget Hensyn til Brugen af dette. Derimod ansaae jeg det ifølge miu Plan for overflødigt at opholde mig længere ved Beffrivelsen af forældede Instru- menter og af Apparater, som ere undværlige eller have større Værdi i technifl Henseende for den, der sial forfærdige dem, og hvem det maa være magtpaaliggende ved saakaldte Preveobjecter eller ad andre Veie at prove Lindsernes chromatiske og sphærifte Aberration, deres urigtige Centre- ring, Mikroskopets definerende og penetrerende Kraft, Ob- jectivets Aabningsvinkel og Afstand fra Objectet osv. Til at afgjore dette horer der desuden en større Ovelse. Zeg har as famme Grund heller ikke givet nogen Dom af de for-