Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

69 bordet eller Røret, idet man først benytter den grovere Bevægelse af Drevet og derpaa den skarpere Indstilling ved den finere Skrue, hvor den findes. Viet maa bringes saa teet som muligt til Ocularet for at erholde et stort Synsfelt og for at udelukke fremmed Lys; dog maa man vogte sig for, at Dienhaarene komme i Berørelse med det, hvilket dels kan forstyrre Iagttagelsen, dels tilsmudsker Ocu- laret. Da man kun fan iagttage med eet Ole ab Gangen, gsor man bedst i at lukke det andet, for ikke at trætte det, især uaar det boldes aabent lige mod Lyset. Man vil neppe have nø- digt at binde en Klap for det, eller have Brug for den forhen omtalede sorte Papskive paa Ocnlaret. Man Vænne sig til at kunne iagttage med begge Oine og benytte dem derfor afverlende; deres Synsevne bliver ellers let for-skjellig. Mail fortsætte aldrig Iagttagelsen saa længe eller ved saa stærkt Lys, at der opstaaer Træthed i Diet. Bevægelsen af Drevet eller Skruen maa stee med Rolighed og med fast, men let Haand; man gjør derfor bedst i at støtte Albuen imod Bordet, naar man sidder, eller holde Sinnen ind til Legemet, naar man staaer; naar man sidder, maa man ikke støtte Brystet imod Bordet for ikke at forstyrres af Hjertets Pulsation. Godt er det her som ellers at erhverve stg Vvelse i at bruge begge Heen- der; men i Almindelighed findes Skruerne, hvormed Bevægelserne skee, kun paa een Side, og man benytter da den anden Haand til Bevægelse af Gjenftanden frem og tilbage under Objectivet, og til Regulering af Reflerionsspeilet og Diaphragma. Under Jagttagelsen beholde man stedse Skruen i den ene Haand, for at man uafbrudt kan frembringe de smaa Bevægelser, der eie nøb; yendige for snart at betragte Gjenstandens Rande, snart dens Over- flade, snart at kunne undersøge en anden Gjenstand, som befinder stg i samme Synsfelt, men ikke i samme Brændpunkt. Man vogte sig for at bringe Objectivet og Gjenftanden saa nær til hinan- den , at de komme i Berørelse eller endog, naar Gjenstanden er