Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog
Forfatter: Adolph Hannover
År: 1847
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 115
UDK: 578
Med Træsnit og tvende tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hjælp ved den afverlende Betragtning af nærmere og fjernere
Gjenstande, glipper ben os ved den mikroskopiske Jagttagelse og er-
stattes kun, idet vi ved Lmdserues Bevægelse til og fra Gjenstan-
den snart Bringe et snart et andet Plan af Gjenstandelt i Brænd-
punktet. Naar det fremdeles i mange Tilfælde er vanstelkgt i no-
gen Afstand med det blotte Øie at adMe et Basrelief fra et Ma-
leri, benytte vi som Hjælpemidler for at afgjore det Diets for-
stjellige Stilling, Tilnærmelse til Gjenstanden eller endog Følelsens
Sands, naar Ligheden er meget stor, men disse Hjælpemidler svigte
os ligeledes ved mikroskopiske Iagttagelser og erstattes kun ufuld-
komment ved den afverlende stærkere eller svagere Belysning af
Gjenstanden. Endelig kan Tydningen vanskeliggjores ved den eien-
dommelige Maade (Diffractionen), hvorpaa det gjennemgaaende. Lys
borer sig omkring Randene af Gjenstandene, saa at de vise sig be-
grcrudsede af en fin hvid Søm, der s. Er. ved et rundt Legeme
kan antages for en lys Hinde, eller ved et langagtigt Legeme for-
et omgivende Rør, eller overhovedet kan forlede til at tillægge en
Gjerptand doppelt Contour. Diffractionen er stærkere ved stærke
Objectiver og især ved niere gjennemsigtige Legemer med ffarp
Contour; den forstyrrer mindre ved svage Objectiver og ved mor-
kere Legemer; den bliver ogsaa stærkere, naar Gjenstanden ikke
er aldeles note indstillet, mm forsvinder ved forandret Stilling
af Reflerionsspeilet. Jeg har bemærket, at Diffraetionen er skær-
kere ved ttogle Mikroskoper end bed andre, uden at jeg med Be-
stemthed bar kunnet finde Grunden dertil, det er muligt, at
den beroer paa Objektivets større ekler mindre Aabning. Den
fine hvide Linie bliver regnbuefarvet, naar man istedetfor det sæd-
vanlige Dagslys benytter be directe Solstraaler eller ogsaa stærkt
Lampelys; Diffractionen faaer her Navn af Irisation og steer ved
Lysstraalernes saakaldte Jnterferents. Ikke faa ere de Vildfarel-
ser, som Ubekjeudtskab meb Diffractionen har foranlediget blandt