Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

2 Glasstangen under visse Omstændigheder ogsaa kunde faa Lak-Elektricitet, naar den f. Ex. blev gneden med Katteskind, og man trængte derfor til nye Be- tegnelser. Det var først Franklin, der (1747) indførte Be- nævnelserne: positiv Elektricitet for den, der udvikles, naar Glas gnides med Silke, og negativ for den, der fremstaar, naar Lak gnides med Uld. 1 følgende Række: Katteskind, Glas, Uld, Fjer, Papir, Silke, Lak, Harpix, vil ethvert Legeme blive positiv elektrisk ved at gnides med et efterfølgende og negativ elektrisk ved at gnides med et foregaaende Led i desto højere Grad, jo længere de staa fra hin- anden i Rækken. Gnides saaledes Glas med Silke, bliver Glasset positiv og Silken negativ elektrisk; gnides Lak med Uld, bliver Lakken negativ og Ulden positiv elektrisk. Forskjellige Omstændigheder, navnlig Over- fladens Beskaffenhed, kunne dog forandre et Legemes Plads i denne Række; saaledes bliver matslebet Glas negativ elektrisk ved Gnidning med Silke. Man har senere fundet, at alle Legemer kunne ved Gnidning blive elektriske. Man har villet forklare dette ved at tænke sig ethvert Legeme gjennemtrukket af to fine, usynlige, vægtløse Materier, hvoraf den ene var det positiv, den anden det negativ elektriske Fluidum. Naar disse holde hinanden i Ligevægt (neutralisere hinanden), er Legemet uelektrisk; men saa snart Ligevægten mellem Legemets Molekyler (Smaadele) paa en eller anden Maade forstyrres, adskille de elektriske Fluida sig, og Legemet bliver elektrisk. Gnides f. Ex. to