Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

110 Da Kontaktglødelampen kun kan brænde i for* holdsvis kort Tid og er uøkonomisk, finder den kun en meget begrændset Anvendelse. 75. Glødelamper. I den elektriske Glødelampe frembringer Strøm- men den til Hvidglødhede nødvendige Varme ved at passere en i en lufttom Beholder indesluttet Kultraad af ringe Tværsnit. I 1880 fremkom Amerikaneren Edison første Gang med den elektriske Kullampe — der var alt tidligere forsøgt Platin- lamper — hvilken har givet An- ledning til den elektriske Belys- nings almindelige Anvendelse til j Husbelysning. I Fig. 53 er vist en Edisonsk Glødelampe. Den bestaar af en pæreformet Glasklokke A — der maa være lufttom, for at Kul- traaden ikke skal forbrænde — hvori en [/-bøjet Kultraad c op- varmes af Strømmen til Hvid- glødhede. Lampehalsen lukkes med en hermetisk tæt indsmeltet Glasprop, gjennem hvilken gaa lufttæt de to Platintraade p og <7, som føre Strømmen til Kultraaden c og ere fast forbundne med denne. Glødelampens Lys ligner Gas- sens, men udvikler kun ringe Varme og ingen For- brændingsprodukter. Den sædvanlige Lysstyrke er