Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

6 Temperaturforskjellen er udjævnet, saaledes stømmer der, naar to elektriske Legemer sættes i ledenle For- bindelse med hinanden, positiv Elektricitet fra legemet med højere Spænding til det med lavere og negativ Elektricitet fra Legemet med lavere Spænding til det med højere, indtil begge faa samme Spænding; er det ene Legeme Jorden, bliver det andets Spænding følgelig Nul. Det er saaledes Spændingsforskjellen mellem Legemerne, som foraarsager, at Elektriciteten bevæger sig fra det ene til det andet. I enhver Leder, hvor Elektriciteten er i Hvile, maa Spændingen paa Grund af, hvad cler ovenfor er udviklet, overalt være den samme. Anderledes forholder det sig med den elektriske Tæthed o: Mængden af Elektricitet paa en Flade- enhed af Legemet. Da ensartede Elektriciteter fra- støde hinanden, maa den Elektricitet, der meddeles et Legeme, drives ud til Legemets Overflade, saa at Tæt- heden i Legemets Indre vil være Nul, og Tætheden f. Ex. paa en hul Metalkugle være den samme som paa en fuld Kugle med samme Diameter, naar man har meddelt dem lige store Elektricitetsmængder. Den elektriske Tæthed er paa et uregelmæssigt Legeme forskjellig for hvert Punkt af Overfladen; i en Spids bliver Tætheden meget stor, saa at Elektriciteten, der stræber at slippe bort fra hvert Punkt paa Legemets Overflade i en Mængde, som er proportional med Tætheden i dette Punkt, lettere undviger fra en Spids end fra et hvilketsomhelst andet Punkt paa Legemet. Jo flere Spidser et Legeme har, desto hurtigere taber det derfor sin Elektricitet, hvilket først blev