Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

29 bleven grønlig sort, kan den ikke længer benyttes. Elementet er temmelig konstant; det benyttes i Flaske- form meget i Medicinen, og i den nyeste Tid under- tiden til elektrisk Belysning. Bu ns en s Element bestaar af amalgameret Zink i fortyndet Svovlsyre, adskilt ved en porøs Lercylinder fra Kul i Salpetersyre eller i en Blanding af tvekrom- surt Kali og fortyndet Svovlsyre. Det er det kraftigste Element, der kjendes; men Zinken angribes stærkt af Salpetersyre, der ved længere Brug af Elementet trænger ud gjemiem Lercylinderen. De anvendte Syrei angribe Hud, Klæder osv. og udvikle tillige ildelugtende Dampe. Marié-Davy’s Element bestaar af Zink i \ and, skilt ved en porøs Lercylinder fra Kul i pulveriseret svovlsurt Kviksølvilte, udrørt i Vand. Det svovlsure Kviksølvilte afiltes ved den positive Pol, og Svovlsyren samt Kviksølvet trænge gjennem Lercylindren til den negative Pol, hvor Zinken opløses af Svovlsyren og samtidig amalgameres af Kviksølvet, der skjærmer den mod utidig Fortæring. Elementet kan staa længe uden at fornyes; men det anvendte Kviksølvsalt gjør det meget giftigt. Leclanché’s Element bestaar af amalgameret Zink i en Opløsning af Salmiak (Klorammonium), ad- skilt ved en porøs Lercylinder fra Kul i en med Salmiakopløsning befugtet Blanding af lige Dele Retort- kul og grovt pulveriseret Brunsten. Strømmen be- virker, at Salmiak deles, idet der danner sig Klorzink ved den negative Pol og Ammoniak ved den positive Pol, hvor Brunstenen afgiver Ilt. Er der ingen Strøm,