Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

38 26. Lysvirkning. I den nyere Tid har Elektricitetens Varme virkning faaet en udstrakt Anvendelse til elektrisk Lys. Hvis Lederen nemlig kan taale at blive opvarmet til en meget høj Temperatur, vil dens Glødning være ledsaget af et stærkt Lys. Naar en i en lufttom Be- holder anbragt Kultraad bringes til at hvidgløde af en stærk galvanisk Strøm, er den i Stand til at lyse stærkt; det er derfor en saaclan, som anvendes i de saakaldte elektriske Glødelamper. Passerer en stærk galvanisk Strøm gjennem to Kulstænger, hvis Ender mødes, ville disse ophedes stærkt, og der vil, naar de fjærnes lidt fra hinanden, vise sig mellem dem et stærkt Ku Hys, den saakaldte Voltas Bue eller elektriske Lysbue. Lyset hidrører kun fra Varmevirkningen og ikke fra nogen For- brænding, da det viser sig saavel i det lufttomme Rum som under Vand. I Buen kastes glødende Kul- dele over fra den positive Kulspids til den negative, hvorved den positive Spids fortæres omtrent dobbelt saa hurtig som den negative. Saadanne Kulspidser benyttes i det elektriske Buelys. Springe elektriske Gnister fra en Metalleder til en anden i et Glasrør, hvoraf Luften efterhaanden udpumpes, voxe Gnisterne først i Længde, vise sig derpaa som et Lysneg udgaaende fra den positive Pol og forsvinde endelig ganske, naar al Luft er udpumpet. Lysets Farve afhænger dels af Lederens Natur, da noget af Lederen fordamper, dels af Gasarten, hvor- igjennem den elektriske Strøm gaar; Ilt giver f. Ex.