Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

54 idet den ophører i samme Øjeblik som den galvaniske Strøm; men ledes denne vedblivende i samme Retning, vil der mulig blive nogen Magnetisme tilbage efter Strømmens Ophør; denne rem anente Magnetisme vilde forvandle Elektromagneten til en vedvarende Magnet, hvis man ikke ledede Strømmen nu og da i modsat Retning, hvorved den tidligere Nordpol bliver forvandlet til Sydpol og omvendt. Da den remanente Magnetisme voxer med Kjærnens Masse, danner man ofte Kjærnen af et Rør i Stedet for af en kompakt Masse. Da Elektromagneter, der ere i Berøring med deres Ankere, let beholde en Del Magnetisme, holdes Ankeret bestandig i nogen Afstand fra Magnetens Poler ved Papir, en tynd Messingplade eller andet, for at Elektromagneten skal slippe Ankeret, saa snart Strømmen ophører. 39. Tiden for Magnetismens Fremstaaen og Forsvinden. Der medgaar en vis Tid, inden Magnetismen i en Elektromagnets Jærnkjærne fremstaar eller for- svinder, og denne afhænger iblandt Andet af: 1) Kjærne- jærnets Træghed (Inerti), især naar Kjærnen ikke er helt dækket af Traadsnoninger; 2) inducerede Strømme, se g 40, i Magnetens Overflade, hvilke søges- und- gaaede ved at danne Kjærnen af isolerede Traad- bundter eller kløve den ved Længdesnit, og hvilke stærkest modarbejde Magnetismens Forsvinden; 3) In- duktionsstrømme, hvilke saavel Magneten som selve Hovedstrømmen frembringe i Spiralen, og hvilke stærkest