Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

82 Metre giver da et Maal for den søgte Ledningsmod- stand. Ved Forsøg har man fundet, at Metaltraa des Modstand voxer ligefrem med deres Længde og omvendt med deres Tværsnit; man er derved i Stand til, efter at have maalt Traadens Dimensioner, alene ved Beregning at bestemme dens Modstand. Som bekjendt ere de forskjellige Stoffer i meget forskjellig Grad Ledere for Elektricitet. Metallerne ere vel gode Ledere, men der er dog stor Forskjel imellem dem indbyrdes. Saaledes er under lige For- hold Jærnets Modstand c. 7 Gange, Kviksølvets c. 60 Gange saa stor som Kobberets. Det Tal, som for et eller andet Stof angiver Forholdet mellem dets Led- ningsmodstand og Enhedsmetallets, hvortil enten vælges Kobber eller Kviksølv, kaldes Stoffets specifiske Led- ningsmod stand. Betegnes denne ved q, Metal- traadens Længde ved Z, dens Tværsnit ved da er Traadens reducerede Modstand: l V udtrykt i Modstandsenheder, der ere lig den redu- cerede Længde af Normaltraaden. En Del andre Omstændigheder have ogsaa Ind- flydelse paa Ledningsmodstanden, saaledes Metallets Renhedsgrad, idet f. Ex. Ledeevnen for Kobber, eftersom det bliver mere urent, kan aftage fra 1 til 7?; man bør derfor ved Kobbertraad betinge sig, at dens Ledeevne ikke gaar under 0,90 af det rene Kobbers; en saadan Traad kan let leveres. Modstanden er til- lige afhængig af Metallets Haardhed og er saaledes større ved valset, ikke udglødet, end ved udglødet