Haandbog I Læren Om Elektricitet Og Magnetisme

88 s —sx— s3=0...(a) sx —9 — s2 =0...(b) ss + g — s4=0...(c) s —s2—s4=0...(d) og for de to sluttede Ledninger ABC og BCD: , 9i H- 9 ss ^3 == 0....(e) • s2 l2 — <<?4 — g Z5 =0.. (f) Ved Modstandssøjlen har man det i sin Magt at regulere Strømmene saaledes, at g bliver Nul ø: at Udslaget forsvinder; men ved g — Nul faar man: af (C). —Sq Z3, af (f): s2 l2 = .$'4 og da (b) og (c) give — s2 og 53 =s4, faas: Z2 Z3 — Z4 = 0, eller [1 ^2 en Proportion, af hvilken man meget let beregner den ubekjendte Modstand af de tre bekjendte. Er l2 gjort lig Z4, maa ogsaa være lig Z3, naar Udslaget er forsvundet. Kan man forandre Forholdet mellem l2 og Z4, da er man i Stand til at bestemme meget store Modstande ved bekjendte forholdsvis mindre Modstande og omvendt. 62. Vædskers Ledningsmodstand. Vædskers Ledningsmodstand har man be- stemt ved at indlemme i Ledningen tilligemed et Galvanometer hosføjede Apparat, Fig. 38, fyldt med den Vædske, man vil undersøge, samt en Modstands- søjle. Søjlen a kan skydes frem mellem inddelte