Bestræbelser Paa Omraadet 'Bærende Konstruktioner'

|i 1903—09 byggede store Broer over East-River i New York og anvendes f. T. i langt større Udstrækning, f. Eks. i Quebec-Broen over St. Lawrence. Ogsaa i Tyskland har man (først Gutehoffnungshütte) siden 1910 bygget allerede en Del mindre Broer helt af Nikkelstaal*). For- uden Nikkel har man ogsaa eksperimenteret med andre Tilsætninger, navnlig det billigere Krom og det dyrere Vanadium, men i Øjeblikket synes der at være størst Ud- sigt for Nikkelstaal som den nærmeste Fremtids Konstruk- tionsmateriale til større Broer. I Tyskland er man hermed gaaet til en 60 pCt. højere tilladelig Paavirkning end for del sædvanlige Kulstofstaal, og hvad dette betyder baade konstruktivt og økonomisk, navnlig naturligvis ved de store Konstruktioner, hvor Egenvægten spiller en væsent- lig Rolle, behøver næppe nogen nærmere Udvikling. Foruden' disse Bestræbelser angaaende Hovedmate- rialet til Jærnkonstruktioner skal jeg endnu nævne et Par Ting af i Forhold hertil noget mindre Betydning: den stadig stærkere Anvendelse af Staalstøbegods, ikke blot i Stedet for Støbejærn, men nu ogsaa en Gang imellem til Erstatning for nittede Detailler**); og endvidere Kam- pen mellem Kæde og Kabel ved Hængebroer, som vel endnu ikke er endt, men som dog sikkert vil falde ud til Fordel for det ædlere Materiale i Staaltraads-Kablerne. Men dernæst har vi jo i de sidste 15—20 Aar set Jærnbetonen trænge sig frem som et nyt og i mange Henseender udmærket Konstruktionsmateriale. Det eg- ner sig først og fremmest til de mindre Konstruktioner, navnlig i Husbygning o. lign., hvor dets Brandsikkerhed, Massivitet og ogsaa ofte økonomiske Fortrin letter det Konkurrencen, men man er dog allerede naaet op til 100 m Spændvidde for en Buebro***) og til 65 m Diameter for en Jærnbeton-Kuppelf), og der kan snart ikke nævnes nogen Slags tjærende Konstruktion, hvor Jærnbetonen ikke har funden Anvendelse. Og til Trods for dette Kon- struktionsmateriales Nyhed fremkommer der ogsaa her forbedrede Former, ikke blot forbedrede Konstruktioner til specielle Anvendelser, men Ting, der paa en vis Maade kan sidestilles med de omtalte nye Staalsorter paa Jærn- konstruktions-Omraadet, saaledes »Beviklet Beton« eller for at nævne det nyeste, først i de sidste Dage offentlig- Aar for Aar stilles der den konstruerende Ingeniør] større og større, eller rettere vanskeligere og vanskeligere Opgaver. Vanskeligheden behøver nemlig slet ikke at ligge i Opgavens Størrelse, at der f. Eks. er Tale om en Bro med særlig stor Spændvidde eller lign.; den kan lige saa godt hidrøre fra de stillede Betingelser i Forbindelse med lokale Forhold, f. Eks. vidtgaaende Hensyn til Ud- seendet, kneben Konstruktionshøjde, snævre Grænser for Bekostningen, eller for at nævne et Par Tilfælde, der ikke har noget med »store« Konstruktioner at gøre, Fordrin- gen om, at Søjlerne i de nedre Etager i et Pakhus af Pladshensyn højst maa faa en vis (i Forhold til Tryk- ket kneben) Diameter, eller Ønsket om at faa en Etage- adskillelse, der baade er lyddæmpende, brandsikker, o. s. v., og som i Henseende til Bekostning dog kan kon- kurrere med de eksisterende, mindre fuldkomne. Disse større og større Fordringer bevirker naturlig- vis, gennem den stadige Anspændelse af Ingeniører og Konstruktører for at tilfredsstille dem, en stadig fortsat Udvikling af de til Baadighed staaende Hjælpemidler, baade praktiske og teoretiske, og jeg skal nu ved at frem- drage nogle Hovedpunkter søge at give et Begreb om, i hvilken Betning Bestræbelserne i Øjeblikket gaar, og hvor man støder paa endnu ikke klarede Vanskeligheder. I. Praksis. Idet jeg begynder med den praktiske, konstruktive Side af Sagen, ligger det nær først at nævne Byggema- terialerne. Ved at se tilbage faar man her et tydeligt Indtryk af, hvorledes Udviklingen foregaar med voksende Hastighed. I hele Oldtiden og Middelalderen og lige op til 1779 kendte man som Hoved-Byggematerialer kun Murværk og Træ. I 1779 byggedes den første Støbe- jærnsbro, og i de følgende ca. 70 Aar blev det mere og mere alene Støbejærnet, der var Tale om som Materiale for større Broer. Derefter kom Svejsjærnsperioden i ca. 40 Aar, og siden 1890—95 er Blødt Staal, i Amerika og- saa de noget haardere Kvaliteter, nogenlunde eneher- skende som Jærn-Konstruktionsmateriale. Imidlertid synes denne Kulstofstaal-Periode at skulle blive endnu kortere end de foregaaende, i alt Fald for de større Broers Vedkommende. Allerede i 1897 fore- sloges i Tyskland ved en bestemt Lejlighed*) Anvendelse af Nikke1 sta a 1, men dette Materiale er dog først an- vendt i Amerika til en Del af Konstruktionerne i de to *) Af Nürnberg-Gustavsburg ved Konkurrencen om Gadebroen over Rhinen i Worms (se Mehrtens: Eisenbrücken I, S. 680). *) I Amerika anvendes 3—3‘/a °/0 Nikkel, i Tyskland 2—21/a °/o. Nærmere om de enkelte Anvendelser i »Der Eisenbau« 1911, S. 81-93. **) F. Eks. til Hjørneforbindelser i Vierendeel-Dragere (»Der Eisenbau« 1911, S. 384), til Leje-Detailler ved amerikanske Broer o. s. v. ***) Over Tiber i Rom, »Beton u. Eisen« 1911, S. 304. f) Over en »Festhalle« i Breslau, »Beton u. Eisen«, 1911, S. 328.