Bestræbelser Paa Omraadet 'Bærende Konstruktioner'

gjorte, u. Empergers Idé, at anvende Støbejærns Søjler eller Stænger med en beviklet Beton-Omhylling, hvorved han synes at være kommen ud over Støbejærnels sæd- vanlige Upaalidelighed; hvis ellers Resultaterne af de før- ste, dog allerede ret omfattende Forsøg*) bekræftes ved de paatænkte større Forsøgsrækker, synes denne nye Kombination at maatte frembyde betydelige økonomiske Fordele (til Søjler i Husbygning, Tryk-Flanger i Bjæl- ker, Bue-Konstruktioner). Jeg kommer dernæst til den konstruktive Side af Sagen, hvor Bestræbelserne naturligvis gaar ud paa at udnytte Materialerne det mest mulige. Hvad specielt Jærnkonstruktioner angaar, skal jeg dog straks frem- hæve, at man ganske er kommen bort fra at betragte de mest spindelvævsagtige Konstruktioner som de mest fuldkomne. Tværtimod foretrækker man nu baade af Hensyn til Sikkerheden og Vedligeholdelsen, de massivere Former; det er kort sagt nu, langt mere end tidligere, det økonomiske i det hele taget, Anlæg plus Ved- ligeholdelse, der er det afgørende. — Med det samme skal jeg nævne, at man nu ogsaa ofte lægger stor Vægt paa Konstruktionens Udseende. Man har lært, at det ofte med smaa Midler er muligt at faa tiltalende Linier frem, og at det ikke er nødvendigt at ofre store Summer paa en paaklistret Udsmykning. En bedre Udnyttelse af Materialet kan naas ad to Veje, enten ved at bruge rationellere Former af Kon- struktionen som Hele eller ved at forbedre Konstruktions- Detaillerne, saaledes at man kommer Beregnings-Forud- sætningerne saa nær som muligt. I begge Henseender er man naaet ret vidt i Sammenligning med Forholdene for blot 20—30 Aar siden, men den nærmere Udvikling heraf vilde føre ind paa faglige Specialiteter, som jeg ikke skal trætte Dem med her**). — For dog at give et Begreb om, at der ad disse Veje kan naas og er naaet noget betyde- ligt, skal jeg blot som Eksempel nævne Victoria- Broen over St. Lawrence ved Montreal, der byggedes i *) Vil ifølge Meddelelse fra v. Emperger blive offentliggjort i 3dje Hæfte af »Bericht des österr. Eisenbeton-Ausschusses«; er dog i Mellemtiden udkommen som særlig Pjece, Berlin, Jan. 1912, Ernst & Sohn. **) Man kunde nævne: Opløsningen af Sten- og Jærnbeton- Hvælvinger i enkelte Bueribber med Søjler til Understøt- ning for Brobanen, Anvendelsen -af matematisk korrekte Stangsystemer i Stedet for de tidligere Rørbroer eller tæt- maskede Gitterdragere, nye Former for Gitterudfyldningen | (K-Gitter o. 1.), Vierendeel-Bjælker, Gisclards stive Hængebro, | der kun indeholder strakte Led, saa der Iran bruges Kableri overalt (»Pont de la Cassagne«, Midteraabning 156 m, se »Génie Civil«, 20.—27. Febr. 1909), 4-Charniers-Buen (»Derj Eisenbau« 1910, S. 150), Flytning af Vederlags-Charniererne | i en Tre-Charniers-Bue ud i Aabningen (baade ved Hvælv-! og Jærn-Broer, Austerlitz-Broen i Paris), Udformning af To-| Charniers-Buen med Trækstang som Gerber- eller kontinuerlig Drager, o. s. v., og vedrørende Konstruktionsdetaillerne: denI korrektere Udformning af Brodragernes Lejer (dobbelt Be- vægelighed ved to Rullelejer over hinanden, Kugletapper i Vuggelejer, Formindskelse af Friktionen i et Rulleleje ved Indlæggelse af et System af Ruller mellem Top og Pande — Bro over Ohio ved Beaver, »Eng. News« [26. Jan. 1911 —, særlige Vind- og Bremse-Lejer), nye og forbedrede Charnier- konstruktioner, korrektere og klarere Knudepunktskonstruk- tioner (lagdelte Knudeplader, Gaffeldeling af Stængerne, Universalstød), Formindskelse af de sekundære Spændinger i Brobanekonstruktionen ved Indskydelse af Afbrydelser, fritsvævende Brobanekonstruktion, o. 11. 2 - i1854—60 efter Projekt af Stephenson som en Rørbro med massive Sidevægge; i 1897 erstattedes den af en mo- derne Gitterhro, hvis Overbygning ganske vist vejer dob- belt saa meget som den gamle, men kan bære 5 Gange ]saa stor en tilfældig Belastning*). Inden jeg slutter denne Omtale af den praktiske Kon- Istruktion, skal jeg eksempelvis nævne et Par af de Punk- 1ter, hvor man endnu ikke har fundet nogen tilfredsstil- Ilende Løsning. De angaar begge Konstruktionen af Jærn- Søjler eller Trykstænger; det første drejer sig om For- bindelserne mellem de enkelte Dele, hvoraf Trykstangen muligvis er sammensat, og er kun til Dels af konstruktiv, li Virkeligheden mere af teoretisk Natur, det andet om den Form, man skal give Tværsnittet i meget svære Tryk- stænger. Begge Vanskeligheder er man, som bekendt, i Forth-Broen kommen ud over ved at anvende ind- vendigt afstivede Pladejærns-Rør, en Løsning, der for Stængerne selv ganske vist er meget ideal, men som fø- rer til højst besværlige og klodsede Forbindelser i Knude; punkterne, og som derfor næppe nogen Sinde vil blive di- 1rekte efterlignet. At det imidlertid ikke er saa let at finde noget bedre, har man for nylig faaet Bevis for ved Quebec-Broen (med ca. 30 m større Aabning end Forth- Broen), idet denne Bro, som jeg senere skal komme til- j bage til, styrtede ned under Monteringen paa Grund af I for svage Hoved-Trykstænger. II. Teori. Jeg kommer nu til Teoriens Stilling og de her fore- liggende Opgaver. — Ser man et Øjeblik tilbage i Tiden, vil man let erkende, at Teorien i Reglen er leommen bag efter Praksis, som den naturlige Udvikling ogsaa maa føre 'det med sig. Dels maa der nemlig udefra foreligge en An- ledning til Opstilling af en Beregning, ellers bliver den ganske simpelt ikké opstillet, dels kan Praksis ikke vente ! paa, at Teorien bliver færdigt udformet. Og at man har kunnet naa endog meget vidt uden, eller dog med et Minimum af Teori, kan der nævnes mange Eksempler paa. Et af dem, der har givet i alt Fald mig den stør- ste Respekt for den medfødte praktiske Følelse, er de Træbroer, man naaede til at bygge i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede; jeg skal blot nævne Broen over Limmat ved Wettingen, der i 1778 byggedes af de ganske ustuderede Tømmermestre Ulrich og Johann Gruben- mann fra Teufen; Broen havde 119 m Spændvidde, vist- nok den største, der overhovedet er naaet med en Træ- konstruktion. Men for øvrigt gælder det f. Eks. ogsaa om de senere Støbejærns-Buebroer, om de første Gitterbroer af smedeligt Jærn, om de fleste udførte Kupler, og det samme har vi nu set gentage sig med Jærnbetonen, om end paa en lidt anden Maade. Og i det hele taget er det jo givet, at den konstruerende Ingeniør, selv med det høje Standpunkt, som Teorien for bærende Konstruk- tioner nu indtager, hvert Øjeblik træffer paa Ting, hvor han i allerhøjeste Grad maa stole paa sit Skøn, sit Øje, sin Følelse, eller hvordan man nu vil udtrykke det. Ogsaa paa det teoretiske Omraade er Udviklingen i de sidste 50 Aar foregaaet med voksende Hastighed, og *) Ifølge H. G. Tyrrel: Historv of bridge-engineering, Chicago 1911, S. 200.