Bestræbelser Paa Omraadet 'Bærende Konstruktioner'

- 3 - ring af den rene Teoris Betydning og Rækkevidde, og til at det praktiske Skøn og den umiddelbare Følelse af god Konstruktion undervurderes og derfor udvikles mindre end ønskeligt. Det skal tidligeré have været en ret ud- bredt Anskuelse i England*), og Spor af det samme har vist kunnet findes ogsaa andre Steder, at »et Bygværks Bæreevne staar i omvendt Forhold til Bygmesterens Lær- dom«; dette skulde jo nødigt kunne siges nu, og hvis Lærdommen er ordentlig fordøjet og parret med et pas- sende Kvantum sund Fornuft, er der vel nu til Dags heller ingen Fare for, at det skulde kunne siges med Sand- hed. Men saa meget er dog sikkert rigtigt, at vi f. T. befinder os i, eller dog ikke er komne helt ud over, en Periode, hvor der snarest laves for megen Teori og læg- ges for lidt Vægt paa Erfaringsgrundlaget. — I dette sid- ste Ord vil jeg nu imidlertid gaa over til at lægge en lidt anden Betydning end den blot praktiske Erfaring, enhver Ingeniør samler sig ude i Livet; jeg vil nemlig der- ved tænke paa det Forsøgs-Grundlag, som Statikerne i de fleste Tilfælde nødvendigvis maa gaa ud fra, og jeg kommer her igennem lil det tredje af de Punkter, som jeg skal gaa lidt nærmere ind paa. III. Forsøg. Ved Forsøg tænker jeg her ikke paa de rene Ma- terialprøver eller Materialforsøg, der jo ogsaa er en meget væsentlig og uundværlig Del af Grundlaget; de kan vel med den stærke Udvikling og dermed følgende Speciali- sering nu til Dags med Rette betragtes som en Viden- skab for sig, og det en Videnskab, der ikke kan beklage sig over Mangel paa Forstaaelse og Anerkendelse, idet der jo rundt omkring findes Prøveanstalter og Labora- torier, hvor de herhen hørende Undersøgelser drives og trives vel. Jeg tænker alene paa egentlige »Konstruk- tion sforsøg«, hvorved en hel Konstruktions eller en Konstruktionsdels Virkemaade udforskes, med det For- niaal at finde Udgangspunkter for Opstilling af en Teori og at verificere denne Skridt for Skridt. Den Slags For- søg maa derfor gaa Haand i Haand med teoretiske Un- dersøgelser, og de hører følgelig hen under Bygnings- statikken. Det kan være ret vanskeligt at drage en skarp Grænse mellem Material- og Konstruktionsforsøg, navnlig som Udviklingen nu en Gang er foregaaet, idet der jo i de sidste 20—30 Aar er udført en hel Del Konstruktionsfor- søg paa Materialprøve-Laboratorierne rundt omkring. Eksempelvis skal jeg nævne Tetmajers store Forsøgsræk- ker med Søjler; hvis man vil tage Ordet Material-Under- søgelser i videste Betydning, kan man maaske lil Nød be- tragte disse Forsøg som Materialforsøg, idef de resulterede i Opstilling af empiriske Formler for Bæreevnen, for- skellige for hvert Materiale, og idet man opfatter Knæk- ning« som en Paavirkningsmaade analog med Træk, For- skydning o. s. v.; derimod er der ingen Tvivl om, at For- søg til Udforskning af Transversalkraftens Størrelse i Søjler (som baade ovenfor og nedenfor berørt, et meget vigtigt og brændende Spørgsmaal) maa betragtes som Konstruktionsforsøg. — Ligeledes kan man maaske til med saa stor Hastighed, at man ofte maa forbavses over, at det virkelig kun er saa kort Tid siden. Løsningen paa det eller det Spørgsmaal er funden. Ligesom ved Om- talen af den praktiske Konstruktion ovenfor skal jeg imidlertid ogsaa her afholde mig fra at gaa i Detailler*). Derimod skal jeg sige et Par Ord om Bestræbelserne i Øjeblikket, de Punkter, hvor der endnu trænges til nær- mere Undersøgelser. Disse Punkter kan i Almindelig- hed henføres til to Klasser, eftersom Vanskelighederne overvejende er af matematisk eller af mere praktisk Na- tur. — I første Tilfælde kan Vanskeligheden igen være af højst forskellig Art, hvad jeg skal oplyse ved et Par Eksempler. Det kan saaledes maaske dreje sig om An- vendelsen af den matematiske Elasticitetsteori paa Op- gaver, for hvilke det hidtil ikke er lykkedes at finde en simplere tilnærmende Løsning, saaledes som det jo ellers er den almindelige Fremgangsmaade ved tekniske Bereg- ninger; eller der kan være Tale om Spørgsmaal, der rent principielt er simple nok, men hvor den virkelige Gen- nemførelse af Talberegningerne støder paa undertiden næsten uovervindelige Vanskeligheder. Den sidste Art af Problemer beror i Almindelighed blot paa Løsningen af et System af 1ste Grads Ligninger, men De vil dog for- staa, at der kan være Grund til at gøre Sagen til Gen- stand for en speciel Undersøgelse, naar jeg nævner, at man meget godt kan støde paa Opgaver, hvor Ligninger- nes Antal løber op til 30 eller mere (f. Eks. ved Vieren- deel-Bjælker), eller paa Tilfælde, hvor de ubekendte af- hænger paa en saa ubehagelig Maade af hinanden, at man selv med den yderste Nøjagtighed i Talberegningen ikke har kunnet naa til brugelige Resultater; der foreligger endog et Tilfælde fra Praksis**), hvor man, dog vel mest for Kuriositetens Skyld, forgæves har forsøgt at medtage helt op til henved 80 Decimaler. — Ved den 2den Klasse af Problemer drejer det sig om Tilfælde, hvor man sav- ner et tilstrækkelig solidt Grundlag for Opstillingen af en Teori, og hvor dette Grundlag kun kan skaffes ved Forsøg. Af den Slags Problemer er der overmaade mange; jeg skal indskrænke mig til som Eksempel at nævne tiere Spørgsmaal vedrørende Søjler, saaledes Bestemmelsen af Transversalkraften i en sammensat Søjle og dermed Di- mensioneringen af Forbindelserne mellem de enkelte Dele af den, o. fl. Til de her berørte Forsøg skal jeg om et Øjeblik vende tilbage. Som Afslutning paa disse Bemærkninger om Praksis og Teori paa Omraadel »Bærende Konstruktioner« skal jeg endnu kun understrege, at det nu til Dags mere og mere bliver Statikken, der behersker Jærnkonstruk- tionerne, og jeg kan godt sige de bærende Konstruktioner overhovedet. Man kan nu umuligt blive en dygtig Kon- struktions-Ingeniør uden at være en dreven Statiker. Dette er et Faktum, som maaske endog paa en vis Maade kan frygtes at være altfor godt kendt; det førér nemlig let, navnlig hos begyndende Statikere, til en Overvurde- *) Rent eksempelvis lian nævnes, at det kun er 20 Aar siden, det første Skridt blev gjort til en systematisk Behandling af rumlige Gitterkonstruktioner, og at det er endnu kortere Tid (kun ea. 15 Aar), siden et, man kunde fristes til at sige, saa dagligdags Spørgsmaal som en ekscentrisk paavirket Søjle fandt sin Løsning. **) Ved Beregningen af en Jærnkonstruktion for et Skibsværft i Hamburg, se »Der Eisenbau« 1910, S. 334, Noten. *) G. Lang: Zur Entwickelungsgeschichte der Spannwerke des Bauwesens, Riga 1890, S. 118, Noten.