Bestræbelser Paa Omraadet 'Bærende Konstruktioner'

- 4 — vejelser i el eller andet Tilfælde ikke kommer paa den sikre Side; men medens mange andre Menneskers Fejl- tagelser ikke kommer frem til almindelig Beskuelse, — lænk f. Eks. paa Lægers, hvorved det for øvrigt være langt fra mig at ville sige noget nedsættende om Læger, — saa forholder det sig anderledes med Ingeniørers. Jeg siger ikke noget lil, at en Ulykke som Quebec-Broens Ned- styrtning under Monteringen, hvorved 75 Mennesker og jeg véd ikke hvor mange Millioner Kroner gik i Løbet, vækker en lidet smigrende Opmærksomhed, skønt der kan anføres flere undskyldende Momenter; men der behøves som bekendt ikke saa meget. Blot et Tjærebassin paa Østre Gasværk styrter sammen, eller der viser sig nogle Revner i en Jærnbetonkonslruklion paa den nye Person- banegaard, er Aviserne fulde, og del er jo ikke lutter An- erkendelse, der falder af til Ingeniørerne. Til Trods for disse »Mangler« ved »Metoden« har man dog i Tidens Løb f'aaet mange værdifulde Oplysnin- Iger ad den Vej. Naar f. Eks. i en Orkan en Del Fa- briksskorstene el. lign, blæser om, og man kan faa oplyst Dimensionerne m. m. for de væltede Skorstene, kan man herved regne sig til, at saadanne Skorstene mindst skal konstrueres lil at modstaa det og del Vindlryk. Men i Almindelighed faar man paa den Maade blot at vide, hvorledes det ikke skal være, og herfra kan man kun sjældent slutte sig til, hvorledes det skal være, for at Sikkerheden skal blive passende. — For nærmere at be- lyse dette skal jeg nævne en Række Ulykkestilfælde, som alle skyldes mangelfuldt Kendskab til Jærn-Trykstængers Konstruktion: 1884 styrtede en 35,5 m Vejbro ved Salez i SI. Gallen ned under Prøvebelastningen*); Aarsagen var utilstrækkelig Styrke af nogle Trykstænger, vistnok paa Grund af for svage Forbindelser mellem Stængernes en- kelte Dele; 1891 (14. Juni) styrtede en 42 m Jærnbanebro over Birs ved Mönchenstein (tæt ved Basel) ned, i del Øjeblik et Tog med Søndagsrejsende kørte over**); 73 døde, 131 saarede; Aarsagen var daarlig Konstruktion i det hele laget, men særligt for svage Tryk-Diagonaler ved Midten af Broen, hvilket igen beroede paa utilstrække- lig Forbindelse mellem de to Vinkeljærn, hvoraf disse Stænger var sammensatte; 1892 (30. Aug.), 2 Aar efter Fuldendelsen, slyrlede en 27 m Vejbro ved Praunheim (tæt ved Frankfurt a. M.) ned, medens en Damptromle passerede over***); Aarsagen var utilstrækkelig Sideslivhed af Drageren (for- uden forskellige andre Mangler); 1892 (10. Septbr.) slyrlede en 61,6 m Vejbro i Ser- bien (over Morava ved Ljubicevo) ned under Prøvebelaslningenf ); Aarsagen var ganske utilstrække- lig Forbindelse mellem det trykkede Dragerhoveds to Halvdele; 1907 (29. Aug.) styrtede Quebec-Broen (548,7 m Midleraabning) ned under Monleringen+t):75 Mand Nød henregne alle de Jærnbeton-Forsøg, der f. T. ud- føres Verden over, og navnlig udføres paa de eksisterende Materialprøve-Laboratorier, til Material-Undersøgelser, uagtet Formaalet naturligvis er al udforske Konstruk- tionens Virkemaade og derved skalfe Grundlaget for en paalidelig Beregning. Men Grunden til disse Forsøgs Nød- vendighed er her at søge i den Samvirken mellem Beton og Jærn, der skal foregaa, for at der f. Eks. skal komme en bæredygtig Bjælke ud af det, ikke i Vanskeligheden ved at opstille en Teori for en Bjælke overhovedet, bort- set fra Materialet. — Selv om man ikke altid kan definere Konstruktionsforsøg som angaaende Konstruktionen uden Hensyn til Materialet, bl. a. fordi man jo ikke kan an- stille Forsøg med et »almindeligt« Materiale, saa forstaas dog let, at jo mere Materialet træder i Baggrunden, des mere afgjort er der Tale om et rent Konstruktionsforsøg. Det kunde maaske gøres gældende, at man ikke behøver særlige Laboratorier til Kon- struktionsforsøg. Denne Indvending, som i Vir- keligheden er imødegaaet ovenfor, løber ud paa, at Maleri- alprøveanstalterne ogsaa skulde kunne paalage sig Kon- struktionsforsøgene. Det kan de, som sagt, ikke, paa Grund af de to Opgavers Væsens-Forskellighed; Konstruk- tionsforsøgene hører, ifølge deres Natur, hen under Byg- ningsstatikken. Og Erfaringen viser jo ogsaa, at Kon- struktionsforsogene hidtil kun lillældigt og i ganske util- strækkelig! Omfang er blevne tagne op af Materialprøve- Laboratorierne. Men dernæst kan det maaske indvendes, at der slet ingen Konstruktionsforsøg behøves; vi har jo Praksis som Prøvesten for Teorien, og i Praksis kan der samles Erfaringer paa flere forskellige Maader. Man kan saaledes nok faa indført nye Konstruktions- former uden at have Forsøg at støtte sig til, naar man blot gaar frem med smaa Skridt. Først udfø- rer man den nye Konstruktion, der er Tale om, under saadanne Forhold (med smaa Dimensioner eller paa et Sted, hvor Betydningen af et Uheld ikke er stor), at man roligt tør risikere det, og man indhøster saa Erfaringer herfra, inden man tager det næste Skridt. — Ja, i mange Tilfælde gaar man den Vej og er nødt dertil, og i Mangel af bedre skal man naturligvis ikke kaste Vrag paa Me- toden. Men det Ræsonnement, man ofte kan høre op- stillet, at nu er den Konstruktion brugt i saa og saa mange Tilfælde, uden at der har vist sig nogen Ulempe, og at man følgelig nu roligt kan bruge den, er dog i Bund og Grund urigtigt, eller dog utilstrækkeligt. Hvis man hverken kan opstille nogen paalidelig Beregning el- ler har haft Lejlighed lil at udføre Prøvebelastninger helt op til Brud, ved man ikke, hvor stor Sikker- heden er. og det er dog det eneste, det egentlig kommer an paa. Imidlertid er der ogsaa Tilfælde, hvor man fra Praksis faar mere positive Oplysninger om Sikkerheden. Det kan jo hænde, at en Konstruktion ikke er i Besid- delse af den antagne Sikkerhed, og at dette viser sig i mere eller mindre udprægede Uheld eller Ulyk- k er. Dette er dog ikke altid nogen ubetinget behagelig Vej for en Ingeniør at høste Erfaringer ad. Ganske vist er det jo menneskeligt at fejle, saa det kan være i alt Fald undskyldeligt, om man trods virkelig alvorlige Over- *) »Centralbl. d. Bauverw.« 1884, S. 548. **) »Deutsche Bauzeit.« 1891, S. 300 o. f., S. 552; »Centralbl. der Bauverw.« 1891, S. 273. ***) »Centralbl. d. Bauverw.« 1892, S. 419. f) »Zeitschr. d. Oesterr. I. u. A.-Ver.« 1893, S. 7, 144, 244. ffj Se f. Eks. »Engineering« 1907, Sept. 6, 13 o. f.