Bestræbelser Paa Omraadet 'Bærende Konstruktioner'

— 5 — enkelte Fænomener isolerede; at det saa til sidst og- saa kan have stor Interesse at se Resultaterne bekræf- tede ved nogle faa Forsøg i større Maalestok, vil ingen bestride. Men ganske karakteristisk er det, at da Quebec- Broen var falden ned, og Bladene svømmede over med kaldede og ukaldede Folks uforgribelige Mening om Sagen, fremkom der ogsaa i amerikanske Blade Forlangender om Forsøg med saadanne Trykstænger som den knæk- kede (den vilde til Brud kræve et Tryk paa 16—20 000 t) i sand Størrelse. Med sædvanlig amerikansk Praktisk- hed var Forlangendet dog ledsaget af et Forslag til Rea- lisation af et saadant Forsøg, omtrent saalydende: man tage et Hul — mellem to Klippevægge og anbringe lo Søjler, der skal prøves, à la Knæpresse, støttende mod Klippevæggene*). Det er saaledes ganske nødvendigt, at der anstilles Laboratorie-Konstrukftionsfor- s ø g. Paa ingen anden Maade kan man faa de nødven- dige Oplysninger, og det maa indrømmes, at der er Punk- ter nok, der trænger til Opklaring. Prof. Schüle i Zürich har i 1910 i et Foredrag**) i det schweiziske Material- prøveforbund ladet Jærnkonstruktions-Ingeniørerne høre, at der ogsaa paa deres Omraade (ligesom paa Jærnbe- tonens) er mange uopklarede Punkter, men at de, i Mod- sætning til Jærnbeton-Ingeniørerne, intet gør for at faa dem opklarede. Uden for øvrigt at være enig med Schüle i de i Foredraget berørte Enkeltheder anfører jeg dette som Bekræftelse af Trangen til Forsøg. Jeg skal saa endelig nævne, at der ogsaa eksisterer en Del Laboratorier til Konstruktionsforsøg, saaledes ved et Par af de tyske tekniske Højskoler (Berlin, Karlsruhe) og ved mange Universiteter i engelsktalende Lande (og- saa f. Eks. i Göttingen). Men gennemgaaende gøres der altfor lidt i Retning af Konstruktionsforsøg; Oprettelsen af de nævnte Laboratorier, der for største Delen skriver sig fra de sidste Aar, og Arbejdet, der gøres dér, synes dog at tyde paa, at Forestillingen om Laboratoriers Nød- vendighed er ved at trænge igennem. Ganske vist er Byg- ningsstatikken, og det især i de senere Aar, naaet til et ret højt Standpunkt, uden at der i disse Aar har været gjort synderligt direkte Arbejde for at uddybe Erfarings- grundlaget; men hvis den skal blive ved at trives og være i Stand til at løse de stillede Opgaver i den offentlige Sik- kerheds Tjeneste, er det nu uundgaaeligt, at der maa dræbte; Aarsagen var utilstrækkelig Forbindelse mellem Trykflangens enkelte Dele; 1907 (7. Decbr.) styrtede en stor Gasbeholder i Hamburg (200 000 m3) ned under den første Fyld- ning med Gas, umiddelbart efter Fuldendelsen*); 20 døde, 50 saarede; Aarsagen var for svage Trykstænger, bl. a. ogsaa paa Grund af utilstrækkelig Forbindelse mel- lem de to ’F-Jærn, hvoraf de var sammensatte. Denne ikke ganske korte Række af større Ulykker, der alle hidrører fra samme Aarsag, viser tilstrækkeligt, baade at det er en for farlig og dyr Vej at gaa, og at man af den Slags »Forsøg« alligevel faar for lidt at vide. DenDagiDagvédman endnu ikke tilstræk- kelig Besked om Størrelsen af de Kræfter, der paavirker disse uhyre vigtige sekun- dære Forbindelser i sammensatte Søjler. Endelig kan man dog ogsaa fra Praksis faa Oplys- ninger af Værdi paa anden Maade. Der anstilles jo mel- lem Aar og Dag en stor Mængde Forsøg, som jeg her vil sammenfatte under Betegnelsen Forsøg »paa Bygge- pladsen«; herhen hører saaledes Prøvebelastninger ved Afleveringen af Bygværker, Kontrol-Belastninger med sam- tidige Spændingsmaalinger, Brud-Belastningsforsøg med enkelte Konstruktionsdele, ja man er endog gaaet saa vidt, at man har foretaget Belastningsforsøg til Brud med hele (udrangerede) Broer. De fleste Prøvebelastnin- ger er ganske vist uden Betydning for Opklaringen af Konstruktionens Virkemaade, men undertiden gennem- føres de dog paa en saadan Maade**), at de, ligesom i de nævnte Kontrolbelastninger***) og Brudforsøg medJ hele Broert), er af meget stor Interesse til Bedøm- melse af Beregningens Paalidelighed; og at de nævnte Belastningsforsøg med enkelte Konstruktionsdele kan1 give værdifulde Oplysninger for den specielle Anvendelse, er indlysende. Men alligevel er det langt fra, at den Slags Forsøg kan gøre Laboratorieforsøg overflødige. Grundreglen for Forsøg, hvorved man skal kunne faa Svar paa bestemte Spørgsmaal, er jo dog den, at man skal isolere Fænomenet, og dette er næsten umuligt ved saadanne Forsøg i Praksis; dertil er For- holdene her i Reglen for komplicerede, og desuden el- Forsøgenes Antal næsten altid for ringe, til at man ved I dem kan finde den almindelige Lov for det undersøgte Fænomen. Som en sidste mulig Indvending mod Laboratorie- forsøg skal jeg endnu nævne, at man ikke sjældent fra Praksis kan høre Røster om, at »Laboratorieforsøg er uden Værdi; det, man trænger til, er Forsøg med Kon- struktionerne i sand Størrelse«. At dette ingen Steder hører hjemme som almindeligt Princip, behøver jeg næppe at ofre mange Ord paa her; kun ved Laboratorieforsøg i lille Maalestok kan man faa mange Forsøg, med de *) »Der Eisenbau« 1911, S. 178. **) Saaledes f. Eks. ved den af Christiani & Nielsen byggede Jærnbane-Jærnbetonbuebro over Werra ved Heringen (Thü- ringen), se »Ing.« 1911, S. 193, »Beton u.Eisen« 1911, Hæfte VIII. ***) Se f. Eks. »Zeitschr. f. Bauwesen« 1898, S. 81, »Ann. d. ponts et chaussées« 1896 II, S. 374 o. il., »Eng. News« 1911, 23. Marts. f) Bro over Neisse ved Forst, 30 m Schwedlerdragere (»Zeitschr. f. Bauw.« 1895, S. 289), Emme-Bro ved Wolhusen (Schweiz), 48 m Paralleldragere (»Schweiz. Bauz.« 1894, S. 112, 1895, S. 105 o. f.) tages kraftigere fat i denne Retning. I et lille Land er det forstaaeligt, at den rent teore- tiske Side plejes mest og trives bedst; det er langt bil- ligere at regne end at gøre Forsøg. Men Fordringerne til Bygværkernes Sikkerhed er den samme i de smaa som i de store Lande, og de nødvendige Midler til saadanne La- boratorieforsøg er i alle Tilfælde forsvindende i Sammen- ligning med de Summer, det drejer sig om i Bygværkerne. Endelig er dette, ligesom ethvert andet videnskabeligt Ar- bejde, et Felt, hvor et lille Land dog kan hævde sig ved Siden af de større; og at dette har stor, ogsaa rent prak- tisk Betydning for et lille Land, behøver jeg blot at be- røre, specielt ogsaa at det har Betydning, navnlig for de ikke saa faa af vore Kandidater, der maa søge til Ud- landet, at vor polytekniske Læreanstalt ikke er ukendt ude *) »Eng. News« 1908, Novbr. 12, S. 527. **) Uddrag i »Arm. Beton« 1910, S. 383.