Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Arkimedes. 99 gaar, at allerede enkelte af Oldtidens Vismænd havde rigtige Begreber om Jordens Forhold til Solen, at den var en Planet, der bevægede sig om Solen, og ikke, som de Fleste troede ligeindtil for nogle hundrede Aar siden, at Jorden var ubevægelig, og Solen med de øvrige Planeter og Stjerner bevægede sig om Jorden som Centrum. Ende- lig ere de Forsøg, Arkimedes har gjort forat bestemme Solens Diameter, og som han omtaler i Bogen, høist inter- essante. Da det maaske kunde være af Interesse for En og Anden at faa en Ide om Arkimedes’s Maade at skrive paa, anføres Indledningen til Skriftet. Det er til- egnet Gelon, Søn af Kong Hier o; han var efter de gamle Forfatteres Omtale en værdig Søn af Hi er o, der ikke udmærkede sig ved Pragt, men viste Interesse for de skjønne Kunster og Videnskaber. Arkimedes’s Indledning lyder saaledes: »Der er Nogle, o Kong Gelon, som mene, at An- tallet af Sandkorn er uendeligt. Jeg taler ingenlunde om det Sand, der findes alene omkring Syrakus og over det hele øvrige Sicilien, men om det, der findes baade i de beboede og ubeboede Egne. Andre tro, at Antallet af Sandkorn ikke er uendeligt, men at det er umuligt at nævne et saa stort Tal, som dette udgjør. Hvis de, der tænke saaledes, ville forestille sig en Mængde Sand, som var lig hele Jordens Rumfang og fyldte alle dens Huler og Havets Afgrunde, og som hævede sig indtil de høieste Fjeldes Toppe, saa er det klart, at de maatte anse det for end mere umuligt at finde et Tal lig Antallet af Sandkorn i denne Mængde. Hvad mig angaar, saa vil jeg ved mathematiske Be- viser, hvis Rigtighed du maa indrømme, vise, at blandt de af os nævnte Tal i Bøgerne til Zeuxippes gives der 7*