Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1887

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 40

UDK: TB gl. 541 Tho

Heri: Om Materiens Enhed

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
6 terie, dræber Livsvirksomheden og tilsyneladende opløser Materien i dens Bestanddele, er det netop denne Virksom- hed, nemlig Solens Lys og Varme, som fremkalder Jordens rige Plantevæxt. Hvor naturligt derfor at tillægge Ilden en fundamental Indflydelse paa Tilværelsen eller at betragte Ilden som alle Tingenes Grundprincip, saaledes som det skete i Persernes Naturfilosofi. Der var altsaa en Bestræbelse hos Orientens Filosofer efter at føre alt Materielt tilbage til samme Aarsag, til et enkelt Grundprincip, og denne Tanke blev da yderligere ud- arbeidet af græske Filosofer; det var enten Vandet, Luften eller Ilden, som blev Urstoffet, hvoraf alt Materielt skulde kunne fremgaa ved Fortynding eller Fortætning; dog fandtes der ogsaa Udtalelser, som nærme sig mere til Nu- tidens Anskuelser. Saaledes antog Anaxagoras, i Overens- stemmelse med Leukippos, at hvert Stof var bygget af ens- artede Smaadele, der vare udelelige og uforgængelige, og af hvilke alle Stoffer kunde opstaa ved Forening; deres Antal kunde ikke forøges, og følgelig maatte Materiens Mængde være konstant. Ved Verdens Begyndelse havde alle disse Smaadele dannet et Kaos, af hvilket alt i Verden efterliaanden var opstaaet ved Forening og Sammenlægning. Øltidens forskjellige Anskuelser bleve, som bekjendt, sammenarbejdede af Aristoteles, og Resultatet blev Læren om de fem Elementer, Jord, Vand, Luft, Ild og Æther, som dog mere maa opfattes som Materiens Hovedegenskaber end som dens Grundbestanddele; denne Lære opnaaede aldrig nogen Indflydelse paa Naturvidenskabens og særlig Kemiens Udvikling, uden for saa vidt som den bidrog til at hæmme Fremkomsten af Anskuelser, som stode i bedre Har- moni med Naturens Fremtoninger; men ikke des mindre blev denne Lære urokket staaende i næsten to Aartusinder som et Dogme, som Ingen ustraffet turde angribe. Efterliaanden som Kjendskaben til Stoffernes Egen- skaber tiltog, dannede der sig dog særlige Theorier til disses Tydning, og da Metallerne vare de Stoffer, som mest af alt