Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1887
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 40
UDK: TB gl. 541 Tho
Heri: Om Materiens Enhed
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
terie, dræber Livsvirksomheden og tilsyneladende opløser
Materien i dens Bestanddele, er det netop denne Virksom-
hed, nemlig Solens Lys og Varme, som fremkalder Jordens
rige Plantevæxt. Hvor naturligt derfor at tillægge Ilden
en fundamental Indflydelse paa Tilværelsen eller at betragte
Ilden som alle Tingenes Grundprincip, saaledes som det
skete i Persernes Naturfilosofi.
Der var altsaa en Bestræbelse hos Orientens Filosofer
efter at føre alt Materielt tilbage til samme Aarsag, til et
enkelt Grundprincip, og denne Tanke blev da yderligere ud-
arbeidet af græske Filosofer; det var enten Vandet, Luften
eller Ilden, som blev Urstoffet, hvoraf alt Materielt skulde
kunne fremgaa ved Fortynding eller Fortætning; dog
fandtes der ogsaa Udtalelser, som nærme sig mere til Nu-
tidens Anskuelser. Saaledes antog Anaxagoras, i Overens-
stemmelse med Leukippos, at hvert Stof var bygget af ens-
artede Smaadele, der vare udelelige og uforgængelige, og
af hvilke alle Stoffer kunde opstaa ved Forening; deres
Antal kunde ikke forøges, og følgelig maatte Materiens
Mængde være konstant. Ved Verdens Begyndelse havde
alle disse Smaadele dannet et Kaos, af hvilket alt i Verden
efterliaanden var opstaaet ved Forening og Sammenlægning.
Øltidens forskjellige Anskuelser bleve, som bekjendt,
sammenarbejdede af Aristoteles, og Resultatet blev Læren
om de fem Elementer, Jord, Vand, Luft, Ild og Æther,
som dog mere maa opfattes som Materiens Hovedegenskaber
end som dens Grundbestanddele; denne Lære opnaaede
aldrig nogen Indflydelse paa Naturvidenskabens og særlig
Kemiens Udvikling, uden for saa vidt som den bidrog til at
hæmme Fremkomsten af Anskuelser, som stode i bedre Har-
moni med Naturens Fremtoninger; men ikke des mindre blev
denne Lære urokket staaende i næsten to Aartusinder som
et Dogme, som Ingen ustraffet turde angribe.
Efterliaanden som Kjendskaben til Stoffernes Egen-
skaber tiltog, dannede der sig dog særlige Theorier til disses
Tydning, og da Metallerne vare de Stoffer, som mest af alt