Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1887

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 40

UDK: TB gl. 541 Tho

Heri: Om Materiens Enhed

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
7 tildrog sig Opmærksomheden, knyttede de første kemiske Theorier om Materiens Sammensætning sig ogsaa væsentlig til Metallernes Egenskaber. Paavirket af ældre Anskuelser og vildledet ved forskjellige mindre nøjagtigt opfattede Fænomener maatte man. antage Metallerne for sammensatte Stoffer, hvis Egenskaber vare afhængige af Grundbestand- delenes. Da nu Metallerne væsentlig ere indbyrdes forskjel- lige ved deres større eller mindre Foranderlighed, idet Guld, Sølv og Kvægsølv i langt ringere Grad paavirkes af Luft, Fugtighed eller Varme, end Bly, Jærn og Kobber, der som bekjendt let ruste, naar de henligge i fugtig Luft, eller omdannes til askelignende Stoffer, naar de opvarmes eller smeltes i Berøring med Luften, saa laa det nær at antage, at Metallerne indeholdt tvende. Bestanddele, af hvilke den ene var det egentlige metalliske Princip, som i større Ren- hed maatte findes i de førstnævnte, saakaldte ædle Metaller, medens de sidstnævnte Metallers afvigende Egenskaber maatte hidrøre fra deres større Indhold af en ikke metallisk Bestanddel, som var langt mindre bestandig og let blev paavirket af Varme (og Luft). Saaledes opstod da den af Geber i det 8de Aarhundrede opstillede Theori om, at Metallerne vare sammensatte af Kvægsølv og Svovl i vexlende- Mængde, idet Kvægsølv nærmest skulde antyde det egentlige metalliske Princip, Svovlet derimod det brændbare og foranderlige. Denne Theori om Metallernes Sammensætning holdt sig med faa og temmelig uvæsentlige Forandringer igjemiem det lange Tidsrum, i hvilket Bestræbelserne efter Metalforvandling sysselsatte Kemikerne, og som kan forfølges helt ind i det 18de, ja selv til Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. Vare end Bestræbelserne for at omdanne uædelt Metal til Guld frugtesløse, saa blev der dog ved de dertil sigtende Arbejder tilveiebragt et betydeligt Fond af Erfaring og Kjendskab til Stoffets Egenskaber, som i ikke ringe Grad bidrog til Videnskabens Udvikling og Fremskridt, naar det