Om Fiskegødning
Beretning til Udenrigsministeriet

12 3. Om Værdien af Fisk i raa Tilstand. Kaster man nu et Blik paa de i foranstaaende Tabeller ned- lagte Resultater, da vil man i dem finde et fornyet Beviis paa, hvilket værdifuldt Gødningsstof, der vil kunne fremstilles af Fisk blot ved Tørring og Pulverisation. Den fuldstændig tørre be Fisk indeholder i Gjenuemsnit 11| pCt. Qvælstof, 154- pCt. Phosphor- suur Kalk og over 5 pCt. andre Salte, hvoraf største Delen Alkali- salte, og de nærme sig altsaa i Sammensætning overordentlig meget den ægte Peruguano. Peruguanoen indeholder nemlig, som vil erindres, i Gjennemsnit 12^—13| pCt. Qvælstof, 22—24 pCt. Phosphorsur Kalk og 7^ å 9| pCt. alkalifle Salte; For- skellen er derfor størst i Henseende til Phosphorsur Kalk og andre Salte.*) Da imidlertid disse 2 sidste i Handelen be- tinge en langt lavere Priis end Qvcelstoffet, vil Forstjellen i Pengeværdi af tørret Fist og Guano, som Gjsdning betragtet, tilnærmelsesviis blive liig Forholdet mellem Qvælstof i begge, fraregnet de Modificationer, som Forskjel i Qvaliteten af Qvcelstofforbindelserne og Forskjel i mekanisk Fiindeling, maatte kunne foranledige. Hvor stor Vægt, der vil være at lægge paa disse sidste, er ikke let at sige, dog hvad Fiindelingen an- gaaer, da har man jo denne saa temmelig i sin egen Haaud, saavidt mekaniske Midler strække til, og i Henseende til Spprgs- maalet om Oplsseligheden af Qvcelstofforbindelserne, maa man ikke glemme, at om ten tørrede Fiskemasse end ikke vil kunne maale sig i dette Punkt med Guano, at det saa dog er forholdsviis let decomponible Stoffer, hvormed man her har at gjsre. Vi skulle imidlertid paa dette Sted ikke gaae noiere ind paa theoretiske Betragtninger af disse Spprgsmaal, saa- meget mere, som de tildeels allerede i Praxis have fundet en *) Den Forskjel, der finder Sted mellem Guano (Excrementer af So- fugle, der leve af Fist) og Fisk, har upaatvivleligen sin Grund i at forholdsviis langt mere af Qvælstoffet end af de øvrige Stoffer er forbrugt ved de paagjceldende Sofugles Ernæring etc. og er gaaet labt ved Excrementernes (Guanoens) Gjæring, ligesom ved senere Paavirkniug af Vind og Veir.