Om Fiskegødning
Beretning til Udenrigsministeriet

42 b. Kogsalt. Ifølge de foreliggende Analyser af Fiskegjsd- ning (see Fiflegjsdning Nr. 14 og 15 Tabel D) og en forbi- gaaende Bemærkning i den Beskrivelse, der ledsager det norske Patent, har Kogsalt ofte været forsøgt anvendt, men man har ligesaa hurtigt igjen opgivet det. De Egenskaber ved dette Stos, som man agtede at drage Fordeel af er især, at det udtrækker Vand af dyrifle Stoffer og hemmer deres Forraadnelse. For at opnaae noget Klækkeligt i første Henseende, maa der dog rimeligviis anvendes temmelig meget Kogsalt, hvoraf en stor Deel vil gaae tabt, og Resten belemre Produktet. Noget nærmere desangaaende foreligger imidlertid ikke. c. Gips og Kalk. Brændt Gips og brændt Kalk ere Stoffer, der, som bekjendt, have den Egenskab at binde Vand, o: kunne optage endeel Vand og dog vedblive for Diet og Følelsen at være fuldkommen tørre. Kalken maa tillige forud- sættes at indvirke decomponerende paa de tilstedeværende or- ganiske Stoffer og de alkaliske Salte, dog hoist forskjelligt, alt efter det Tidspunkt under Tilberedningen og den Mængde, hvori den anvendes. Begge have imidlertid den Feil, at de fortynde istedetfor concentrere det Stof, hvorpaa de anvendes. d. Svovlsyre. Vi komme her til det Middel, der hidtil med størst Held er blevet anvendt, om det vistnok neppe tør siges, at selv det endnu opfylder alle de Fordringer, man maatte stille. — LEren for, først at have anvendt Svovlsyre tilkommer, som ovenfor meddeelt, Englænderen Pettitt. Hans Fremgangs- maade er imidlertid væsentlig forbedret af Udtagerne af det norske Patent. Ved Anvendelsen af Svovlsyre opnaaes tre Fordele, man bliver af med endeel Vand, den tilbage- blivende Masse modstaaer bedre Forraadnelse^) end tidligere, og den torrede Masse bliver mere skjsr, noget lettere at fiindele. Der er imidlertid herved flere *) I Henseende til dette Punkt henvise vi til det norske Patent, hvor denne Fordeel udforligt er fremhævet.