Husbygning

97 et stærkt Materiale for ikke hurtigt at lide af Fugtighed og Frost. Man foretrækker derfor ofte at lægge Vange- murene ind under Trinene og lade disse komme til Syne med Enderne, som da renhugges. Undertiden gennembrydes Vangemurene med en Bueaabning, eller Trappen lægges paa en gennemgaaende Hvælving, Fig. 47. Høje udvendige Trapper ere ikke heldige i vort Klima og desuden kostbare naar de skulde være holdbare; hvor Stueetagen ligger højt, plejer man derfor at foretrække at lægge Opgangen eller dog nogle af Trinene ind i Bygningen. Kældertrapper maa have Vangemure, som naa op til Jordoverfladen; disse udføres sædvanlig af Mursten, 1 Sten tykke, og dækkes paa Oversiden med hugne Sten. Naar der ikke over Kældernedgangen er Regnen i at strømme derned, ge at Vandet umiddelbart nedenfor Fig. 47. et Tag, som kan hindre r man vel i at sørge for, Trappen kan samle sig i en Fordybning og derfra ledes bort. Indvendige Trapper kunne enten blot bestaa af et kort Løb, der fører op til Stueetagens Gulv, eller de kunne gaa op igennem en eller flere Etager, og bestaa da i Almindelig- hed enten af flere Løb i hver Etage, gaaende i samme eller i forskellige Retninger og adskilte ved Reposer, eller de ere Vindeltrapper, som kunne være fortløbende eller ligeledes af- brudte af Reposer. Hvis Trinene ere Bloktrin, der kunne bære sig frit paa deres Længde, understøttes i Reglen kun Enderne. Løber Trappen op imellem to Mure, sker det simpelt- hen ved Indmuring i disse eller ved Udkragninger, som Trinene hvile paa: men ofte ønsker man at bygge Trappen saaledes, at den er aaben til den Side, som vender ind imod Trapperummets Midte, og den indre Mur føres da kun op under Trinene, saa at de hvile paa den, eller op i Rækværkshøjde over dem, og i Stedet for en massiv Mur kan man have Piller med Buer imellem og paa denne Maade fortsætte opefter