Husbygning

96 for at Vandet kan løbe af, og bør dække lidt over hinanden (1“). Under- og Bagsiden, som ikke ses, tilhugges ikke, und- tagen den forreste Kant af Undersiden, JH som hviler paa det underliggende Trin; 7///. det nederste Trin maa helst gaa lidt ned under Jordoverfladen. En udvendig Trappe bør hvile paa et Fundament, som naar ned i frostfri Dybde; ved ilg< 44- større Trapper gør man det ikke mas- sivt, men opfører Tværmure i saadan indbyrdes Afstand, at Trinstenene kunne bære sig frit over Mellemrummene, samt funderer maaske tillige under det nederste Trin. Fundamentet forbindes ikke med Bygningens Ydermur, men lægges først naar denne har sat sig. Naar Trappen ikke springer meget udenfor Ydermuren, behøves dog intet særligt Trappe- fundament, idet man da kan lade Trappen hvile paa en Udkragning. Naar der kun er faa Trin, kan man lade dem gaa udenom hverandre for Enderne, Fig. 45; der behøves da intet Fig. 46. Fig. 45. Rækværk. Er der flere Trin, vil Trappen paa denne Maade let blive for kolossal; man gør da alle Trinene lige lange og an- bringer Rækværker paa Siderne. I saa Fald hvile Trinenes Ender i Reglen paa Vangemure, der undertiden fortsættes op over Trinene som opstaaende Vanger, hvis Overside kan danne en Skraaning, Fig. 46, eller trappes af i Afsatser (f. Eks. for hvert andet Trin), paa hvilke man kan stille Vaser eller lign.; Trinene gaa da ind i Vangemurene, eller disse have en større Tykkelse under Trinene. Ved saa- danne opstaaende Vanger er der imidlertid den Ulempe, at der langs deres Inderside samler sig Snavs og Fugtighed, især i de indadgaaende Hjørner, hvorfor de bør udføres af