Husbygning

95 Stigninger, at disse faa en passende Størrelse; i Forbindelse dermed bestemmes den vandrette Afstand imellem Trinenes Forkanter, som benævnes Grunden. Forholdet imellem Stigning og Grund kaldes Stigningsforholdet-, dette maa ofte rette sig efter den Plads, der kan raades over. Jo større Grunden er, desto mindre gør man Stigningen og omvendt, og man plejer at afpasse Inddelingen saaledes, at 2 Stigninger 4- 1 Grund bliver 23 til 24 Tommer. Grunden gøres sjeldent over 12° eller under 8". Oversiden af Trinene kaldes Trin fladen og dennes Brede Trinbreden, som ikke altid er lig Grunden men kan være større hvis Trinet har en fremspringende Forkant. Forskellen imellem Trinbrede og Grund kaldes Fremspringet og Trinets For- flade Stødfladen. Trapper med mange Trin blive ofte delte i Løb, hvoraf hvert danner en uafbrudt Række Trin, og som ere adskilte ved større Flader, Reposer, Podester eller Hvilepladser. Naar disse ligge i Flugt med en Etages Gulv, kaldes de faste Reposer, ellers Mellemreposer. To paa hinanden følgende Løb kunne gaa i samme Retning eller i forskellige Ret- ninger. I et Løb er Stigningernes Antal 1 større end Grundenes. Stentrapper udføres hyppigst af naturlige hugne Sten; dog kunne de ogsaa, hvor det kommer mere an paa økonomi end paa et smukt Udseende, udføres af Beton eller Mursten, i Reglen med Cementpuds. Naar hugne Sten benyttes, maa det være saadanne, som ikke slides let. Hos os bruges mest Granit, derefter Marmor eller andre haarde Kalksten, sjeldnere Sandsten eller Skifer. Trinene kunne enten være massive, Bloktrin, hvad de som Regel ere naar Granit benyttes, eller dannes af Plader, hvis Tykkelse er mindre end Trinets Højde, idet da Stødfladen enten kan udføres af Mursten eller dannes af en anden Stenplade, som forbindes med Trinpladerne ved indborede Metalstifter, eller endelig af en Jærnplade eller Jærnrist. Udvendige Trapper have i de fleste Tilfælde massive Trin, Fig. 44. De lægges med et ringe Fald fremefter