Husbygning

99 Gulve. Stengulve, der i sydligere Lande kunne være behagelige i Opholdsrum og ogsaa ere almindelige der, benyttes hos os i Reglen kun hvor der er Spørgsmaal om Brandsikker- hed eller hvor der er for fugtigt til, at man kan udføre Gulvene af Træ, eller hvor disse af andre Grunde ikke vikle være hensigtsmæssige. Murstensgulve bestaa i deres simpleste Skikkelse af et Skifte paa Fladen, lagt paa Jorden i Kalk; men hvis Jorden, som Gulvet lægges paa, ikke er meget fast eller kan skaftes fast ved Stampning, ville de enkelte Sten let lade sig trykke ned, hvorfor man gør vel i først at lægge et Lag Sand for at fordele Trykket. Det maa ogsaa bemærkes, at da almindelige Murstens Bredsider ikke ere bestemte til at ses, ere de sjeldent behandlede saaledes, at de kunne give et smukt og jevnt Gulv; man foretrækker derfor som oftest at lægge Stenene paa Kant; de faa da en endnu mindre Flade at hvile paa, hvilket dog maaske opvejes ved Forøgelsen af Fugefladernes Størrelse. Betydelig større Hold- barhed opnaas naar man først lægger et Skifte paa Fladen og ovenpaa dette et andet Skifte, bedst paa Kant. Beton har i den nyere Tid for en stor Del fortrængt Mursten som Gulvmateriale; det lægges i et Lag paa 4 til 6 Tommers Tykkelse og forsynes paa Oversiden med et omtrent 1 Tomme tykt Pudslag af Cement, som danner det egentlige Slidelag. Beton bruges nu ogsaa meget til Under- gulv paa Jorden under Brædegulve, for at hindre, at Grund- luften stiger op i Bygningen. Hvor Jorden er porøs og fugtig og indeholder organiske Stoffer, som det saa ofte er Tilfældet, især i Byerne, er den Luft, som stiger op af Grunden, skadelig for Sundheden, og Bevægelsen af Grund- luften befordres ved Grundvandets Synken og Stigen. Naar dertil Huset opvarmes, vil der ved den opvarmede Lufts Stigkraft og ved Skorstenenes Træk bevirkes en Sugning, som yderligere begunstiger Grundluftens Opstigning hvis denne ikke er hindret. Dette kan nu ske ved et Betonlag, som vel ikke er absolut lufttæt, men dog i væsenlig Grad 7*