Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
hæmmer Luftbevægelsen, selv om dets Hovedmateriale er
Murstensskærver, idet Cementen omhyller disse og lukker
deres Porer. Saaclanne Undergulve udføres uden Puds.
Terrazzo er en særegen Art Beton, som dannes af
Marmorskærver og en Mørtel af Gibs eller Cement; den
lægges ligesom Beton i et Lag, som klappes fast sammen
og, naar det er blevet haardt, slibes plant paa Overfladen,
saa at denne bliver fuldstændig jevn og glat; undertiden
bones den. Gulvet kan deles efter et Mønster i Partier,
hvor Skærverne have forskellig Farve. Terrazzo udføres
ogsaa i løse Stykker som Fliser og Trinplader til Trapper.
Mosaik dannes af smaa forskelligt farvede Sten, som
sættes enkeltvis efter det ønskede Mønster paa et fast
Underlag; den maa ligeledes slibes.
Flisegulve kunne lægges enten i Sand eller paa et
Underlag af Mursten eller bedst paa et Betonunderlag.
Fliserne kunne være Plader af haarde naturlige Sten eller
af brændt Ler, eller de kunne være støbte af Beton eller
dannede af Terazzo eller Mosaik. Større Fliser kunne læg-
ges i Sand uden Mørtel; ofte udløber man da Fugerne med
Cement for at tætte.
Brolægning bruges i Stalde og andre Steder, hvor Gulvet
er udsat for stærke Stød. Vil man have Brolægningen
meget fast og tæt, sætter man den paa et Betonunderlag
og fylder Fugerne med Cement.
Asfalt bruges hvor man vil have et fast og tæt og
tillige jevnt Gulv, saaledes fornem lig i Porte.
Beskyttelse mod Fugtighed fra Jorden.
Murværk af Mursten eller andre porøse Materialier vil,
naar det er i umiddelbar Berøring med Jorden, indsuge
Fugtighed fra denne. Mangen Gang naa jo Fundamenterne
ned i Grundvandet: men ogsaa den Del af Jorden, som er
imellem Grundvandet og Jordoverfladen, vil i Reglen altid
indeholde mer eller mindre Fugtighed,'hidrørende fra Over-
fladevandets Nedtrængen, der foregaar saa meget lettere,
som den Del af Jorden, der er nærmest ved Bygningen, jo