Husbygning

8 Mange naturlige Stenarter ere dannede i Lag, saa at de have mindre Sammenhæng men tillige større Evne til at modstaa Tryk i en Retning normal paa disse end i andre Retninger; de bør da anbringes saaledes i Bygningen, at Trykket virker normalt paa Lagene, idet de paa denne Maade bedst modstaa baade det virkende Tryk og Frostens Indvirkning. Man maa dernæst vogte sig for de saakaldte Stik, der ere fine Revner eller Skilleflader, som gaa paa- tværs af Lagene. For at undersøge om der er løse Lag eller Stik af farlig Bekaffenhed i Sten, lader man dem un- dertiden ligge en Vinter over, udsatte for Frosten, inden man bruger dem. Sten ere i det hele gode Varmeledere; men naar de ere porøse, forringer den i Porerne indesluttede Luft Varme- ledningsevnen, saaledes som det bl. a. er Tilfældet med de almindelige Mursten. De tætte Stenarter ere altsaa de bedste Varmeledere, hvilket i de fleste Tilfælde i og for sig er en Mangel ved dem, hvortil kommer, at denne Egenskab medfører, at hvor de ere i Berøring med Luft, som er varmere end de selv, som det fornemlig ofte finder Sted paa Indersiden af Ydermure, udskilles Luftens Fugtighed paa dem. (Dette kaldes undertiden med et mindre vel valgt Udtryk at de „svede“). Granit bestaar af Kvarts, Feltspat og Glimmer. Blan- dingsforholdet er forskelligt; i Reglen udgjør Glimmeren den ringeste Del. Ofte findes en Indblanding af mer eller mindre Hornblende. Granitens Farve betinges mest af Feltspaten; den er gerne graa eller rød. Den kvartsrige og finkornede Granit er den stærkeste; jærnholdig Granit forvittrer lettest. Graniten er en massiv Sten uden Parallel- struktur. Som Følge af dens store Haardhed er den svær at bearbejde og egner sig ikke for mere sammensatte Former; men Haardheden gør den i Stand til at modtage en smuk Politur, og i Forbindelse med dens Evne til at modstaa Vejrligets Indflydelse, gør den den fortrinlig skik- ket til mange Anvendelser, fornemlig til Bygningsdele, som ere særlig udsatte for Fugtighed eller Slid, som Sok- ler, Trappetrin o. s. v., eller hvor det kommer an paa en