Husbygning

9 stor Styrke til at modstaa Tryk. Da den er en god Varmeleder, egner den sig derimod ikke som Materiale til Mure, der skulle omslutte Beboelsesrum el. desl. Kalkpuds binder mindre godt til den og i Ild springer den. Her i Landet anvendes Klippegranit fra Bornholm og Sverig, sjeldnere fra Norge og andre Steder, samt inden- landske Rullesten; disses Beskaffenhed er meget forskel- lig og deres Farve derfor ogsaa uens, hvilket undertiden kan være til Fordel paa Grund af det Farvespil, som der- ved kan opnaas. Gnejs har samme Sammensætning som Granit men er skifret og derfor mindre brugbar; dog er den skifrede Struktur ikke altid lige fremtrædende, og Gnejsen kan saaledes undertiden nærme sig temmelig meget til Graniten. Sienit, som bestaar af Feltspat og Hornblende med ringe Mængder Kvarts og Glimmer, ligner i sine Egenskaber meget Graniten og gaar som oftest under Navn af Granit. En blaagraa Sienit brydes paa Bornholm (ved Rønne). Sandsten bestaar af Kvartskorn, som ere sammenkit- tede ved et Bindemiddel, hvis Hovedbestanddel i Reglen er enten Kisel, Kalk eller Ler. Kalk kendes paa Brus- ning med Syrer, Ler paa Lugten naar Stenen vædes. I Kiselsandstenen ere Kornene undertiden saa tæt lejrede, at Bindemidlet kun udgør en meget lille Del og Stenen har et tæt, ikke kornet Udseende; det er den stærkeste Sand- sten; kun taaler den ikke altid at udsættes for Ild. Ler- sandsten er porøs, men staar sig dog i Reglen godt; den er blød som den kommer ud af Bruddet, men hærdner i Luften. Kalksandstenen staar sig mindre godt naar den er grovkornet eller naar Bindemidlet er mergelagtigt; den taaler ikke Ild. Sandstenene vise hyppigt en tydelig Lagdeling; deres Farve er som oftest graa eller gulagtig. Undertiden inde- holde de Jærnokker og ere da stærkere gule, brune eller røde efter Okkerens Beskaffenhed; disse jærnholdige Sten ere i Reglen de mindst vejrbestandige Sandsten. Sandsten lade sig Jet tildanne i finere Former og ornamentale Udmejslinger. Af dem, som benyttes hos os,