Husbygning

10 anses Bremerstenen for den bßdste; den har en varm lysgraa Farve. Endvidere føres Sandsten hertil fra for- skellige Egne af Sverig. Den blaagraa gullandske Sten har især i tidligere Tider været stærkt benyttet. Mindre god er den bornholmske Sandsten, som er rød, altsaa jærnholdig. Kalksten anvendes meget til Bygningsbrug, dels som Stenmateriale og dels, efter at de ere brændte, til Mørtel- tilberedning. Marmor bruges ikke meget hos os, da det er for kost- bart; mest benyttes det indvendigt i rigere udstyrere Byg- ninger til Trapper, Vægbeklædning, Gulvfliser o. s. v.; ud- vendigt anvendes det sjeldnere og staar sig heller ikke godt i Længden i vort Klima. Vor indenlandske Kalksten bruges mest til Brænding; dog findes der Arter, som egne sig til Stenbygning, hvilket fornemlig gælder visse Partier af Faksekalken. Denne adskiller sig i to Hovedarter af forskellig Dannelse, nem- lig Koralkalken, som er af en haard og fast Beskaffenhed men forøvrigt varierer fra den rene grendannede og porøse ’ Koralform til en aldeles kompakt udfyldt Masse, med mer eller mindre porøse eller hullede Mellemformer, og Bryozokalken, som er kornet og af meget forskellig Fasthed, den blødeste kridtagtig. Den tætteste Koralkalk og den haardeste Bryozokalk egne sig ret godt til Bygningsbrug; den sidste har den Egenskab at hærdne i Luften efter at være kom- men ud af Bruddet. Farven er i Reglen nier eller mindre gullig hvid. Faksekalkstenen er uden Lagdeling; men der forekommer ofte Stik i den paakryds og paatværs. En Del Kalksten komme hertil fra Sverig; de ere sæd- vanlig af en tæt Beskaffenhed og have en graa Farve; de bruges blandt Andet en Del til Fortogsfliser (Kinnekulle- sten). De fleste af disse Sten ere lejrede i temmelig tynde Lag, saa at de kun kunne skaffes i begrænsede Tykkelser. Kalksten lade sig ligesom Sandsten let tildanne skarpt og smukt. De taale ikke Ild og de angribes af Syrer, hvorfor man skal undgaa at bruge dem paa Steder, hvor