Husbygning

11 de kunne komme i Berøring med raadnende dyriske Stof- fer og paavirkes af den derved udviklede Salpetersyre. Flint, der væsenlig bestaar af Kiselsyre, er haard men skør og derfor vanskelig at behandle, hvorfor den ikke bruges meget, mest som Skærver eller i Form af smaa Rullesten (Singel). Skifer er Sten, som bestaar af tynde Lag, der let lade sig adskille i Plader. Den Skiferart, som nærmest har Interesse for os her, er Lerskiferen, der fornemlig bruges som Tagskifer, i Plader af 2 til 3 Linjers Tykkelse, men ogsaa anvendes til andet Brug i Plader af større Tykkelse, for det meste V2 til 1 Tomme, undertiden indtil 2 Tom- mer. Farven er gerne graa men kan være mer eller mindre blaalig, rødlig eller grønlig. Den blaa engelske Skifer regnes hos os for den bedste. En god Tagskifer bør være tæt og fast men ikke skør, da der raaa kunne slaas Huller i den uden at den springer; den maa være klangfuld og ikke stærkt vandsugende, have plane Side- flader og ensartet Tykkelse. Skifer, som indeholder Jærn (især Svovlkis) er ikke god. Tufsten. Den vulkanske Tufsten, som er porøs og let men forholdsvis fast, har paa sine Steder fundet en ud- strakt Anvendelse, som i Rom og Neapel (Peperin) og ved Rhinen. Den rhinske Tufsten er i sin Tid bleven indført her i Landet og benyttet ved Opførelsen af Ribe Domkirke og nogle mindre Kirker i Omegnen. Ler, der er det Materiale, hvoraf Mursten forarbejdes, bruges ogsaa en Del i ubrændt Tilstand, enten som en sammenhængende faststampet Masse eller i Form af raa (ubrændte) Mursten. Disse have kun en ringe Styrke og taale ikke Fugtighed. Teglsten. Almindelige Murstens Styrke og øvrige Egenskaber afhænge meget dels af Lerets Beskaffenhed og Behandling og dels af Brændingen. Meget fedt Ler giver haarde og massive Sten; men de ere ofte vanskelige at tilhugge med Murhammeren, og undertiden ere de tilbøje- lige til at forvittre paa den Maade, at den yderste Skal løsner sig; Grunden hertil vil nærmere blive omtalt i det