Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
118 Friktionen. Ved saadanne Sammenboltninger forsynes Boltene i Reglen med Skiver af Jærn, som lægges imellem Træet og henholdsvis Bolthovedet og Møttriken, for at disse ikke skulle skære sig ind i Træet. Ved en Sammenlægning op- naar man dog aldrig en saa stor Bøjningsmodstand, som et enkelt Stykke Tømmer med samme Dimensioner vilde have, og denne Art Forbindelser bruges nutildags ikke saa meget som i tidligere Tider, idet man nu i de fleste Tilfælde naar lettere til Maalet ved at benytte Jærn i Stedet for Træ. Fordyvling bestaar i, at man i de sammenstødende Flader indstemmer eller indborer Huller, hvori man ind- driver Dyvler, d. e. smaa dertil afpassede Stykker af haardt Træ eller Jærn. Boltene anbringes i Mellemrum- mene imellem Dyvlerne. Forkiling. I bægge Stykker dannes tværs over Fugen Indsnit eller Riller, som ved Sammenlægningen danne Hul- ler, hvori Dobbeltkiler inddrives efter at Stykkerne først ere boltede sammen. Hullernes og Kilernes Tværsnit gøres enten kvadratisk med de to Sider parallele med Fugen, Fig. 76. Fig. 75, eller rektangulært med en Diagonal i Fugen og de lange Sider i Trykkets Retning, Fig. 76; det første bruges hvor Bøjningen kan ske til bægge Sider (Stolper), det sidste hvor den kun kan ske til den ene Side (Dra- gere). Fortanding. I bægge Stykker dannes Udskæringer, som gribe ind i hverandre ved Sammenlægningen. Hvor Bøjning kan ske til bægge Sider, bruges den i Fig. 77 angivne Form. Kan Bøjning kun foregaa til den ene Side, gøres Fortandingen savformig, Fig. 78, med