Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Friktionen. Ved saadanne Sammenboltninger forsynes Boltene
i Reglen med Skiver af Jærn, som lægges imellem Træet
og henholdsvis Bolthovedet og Møttriken, for at disse ikke
skulle skære sig ind i Træet. Ved en Sammenlægning op-
naar man dog aldrig en saa stor Bøjningsmodstand, som et
enkelt Stykke Tømmer med samme Dimensioner vilde
have, og denne Art Forbindelser bruges nutildags ikke
saa meget som i tidligere Tider, idet man nu i de fleste
Tilfælde naar lettere til Maalet ved at benytte Jærn i
Stedet for Træ.
Fordyvling bestaar i, at man i de sammenstødende
Flader indstemmer eller indborer Huller, hvori man ind-
driver Dyvler, d. e. smaa dertil afpassede Stykker af
haardt Træ eller Jærn. Boltene anbringes i Mellemrum-
mene imellem Dyvlerne.
Forkiling. I bægge Stykker dannes tværs over Fugen
Indsnit eller Riller, som ved Sammenlægningen danne Hul-
ler, hvori Dobbeltkiler inddrives efter at Stykkerne først
ere boltede sammen. Hullernes og Kilernes Tværsnit gøres
enten kvadratisk med de to Sider parallele med Fugen,
Fig. 76.
Fig. 75, eller rektangulært med en Diagonal i Fugen og de
lange Sider i Trykkets Retning, Fig. 76; det første bruges
hvor Bøjningen kan ske til bægge
Sider (Stolper), det sidste hvor den
kun kan ske til den ene Side (Dra-
gere).
Fortanding. I bægge Stykker
dannes Udskæringer, som gribe ind
i hverandre ved Sammenlægningen.
Hvor Bøjning kan ske til bægge
Sider, bruges den i Fig. 77 angivne
Form. Kan Bøjning kun foregaa til
den ene Side, gøres Fortandingen savformig, Fig. 78, med