Husbygning

119 Tænderne vendende imod Trykket. Da det er vanskeligt at tildanne Tænderne saaledes, at de slutte nøjagtigt sammen, og da de to Stykkers Fibre let ville trykkes ind i hverandre, __*__________*________ —4---- 1 1 ~ ~—lp--— _ udfører man som oftest For- —-o—Tr— -j----------------- tancligen saaledes, at der imel- lem Tænderne bliver smaa Mel- rig. tø. lemrum, hvori man inddriver Dobbeltkiler efter Sammenboltningen, og i Almindelighed spænder man førend Samlingen Stykkerne lidt krumme i modsat Retning af den, hvori Bøjningen vil finde Sted under Belastningen. Sammenfejning efter Breden af Bræder, Planker eller Halvtømmer. Fugning bestaar i, at Kanterne høvles plane og læg- ges tæt sammen. Fugningen er almindeligvis lige, som ved a paa Fig. 79, eller skraa som ved b, i Analogi med lige og skraat Stød. Hvis Stykkerne skulle forbindes til et sammenhængende Hele, sker det ved Sammendyvling eller Limning eller bægge Dele i Forening. Falsning, c, Fig. 79, bruges hvor det ene Stykke skal hvile paa det andet men kunne tages op uden Sidefor- skydning. Pløjning, d, Fig. 79. Det ene Stykke har en Not, det andet en Tap paa hele Længden. Ved Falsning og Pløjning bruger man undertiden for Udseendets Skyld at give den ene eller bægge de sammen- Fig. 80. CL jr O d Fig. 79. stødende Kanter en særegen Tildannelse ved Hjælp af en Kelhøvl, hvilket kaldes at sætte en Høvl paa Kanten; de almindeligst brugte Former ere Kvaderhøvlen a og Staf- høvlen 1), Fig. 80.