Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
paa Stolpen. Ofte fordeles Bjælkerne og Stolperne saaledes,
at der kommer en Bjælke over hver Stolpe, og der bliver
da hyppigst sat Vinkelbaand ogsaa i Bjælken. Stolpen faar
paa den Maade Vinkelbaand paa alle fire Sider, og for at
den ikke skal svækkes for meget derved, bør Dragerens
og Bjælkens Baand sættes ind i den i forskellig Højde; da
Drageren ligger lavere end Bjælken, er det ogsaa naturligt,
at dens Baand komme til at naa længere ned paa Stolpen.
I tidligere Tid have fortandede Dragere været brugte en
Del; nu foretrækker man i Almindelighed Jærndragere.
Undertiden bruges en Fordobling paa et kortere Stykke
over Stolpe og Baand, med eller uden Fortanding, Fig. 93;
hvor Trykket er stort, kan det være til Nytte at gøre
Fordoblingen af Egetræ.-
Forneden tappes Dragerstolperne i en Egetræs Fod
eller en Stolpesten, Fig. 94, eller sættes i en Sko af Støbe-
Fig. 93.
Fig. 94.
jærn; i de fleste Tilfælde maa Stolpen helst være hævet
noget over Gulvet, især hvis dette er udsat for at blive
vaadt.
Naar der skal anbringes Dragerværker med Stolper i
flere Etager over hverandre, bør Stolperne i de øvre Etager
ikke stilles ovenpaa den underliggende Drager, da denne
saa vil lade sig trykke sammen; men Stolperne bør være
gennemgaaende. Dette kan opnaas ved, at man gør Stolpen
dobbelt og klinker halvt ud i hvert Stykke for Drageren,
saa at denne kan gaa igennem Stolpen med sin fulde
Tykkelse, Fig. 95; undertiden fortandes Stolpen. Er den
saa lang, at Tømmeret ikke kan skaffes i een Længde,