Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
184 paa Stolpen. Ofte fordeles Bjælkerne og Stolperne saaledes, at der kommer en Bjælke over hver Stolpe, og der bliver da hyppigst sat Vinkelbaand ogsaa i Bjælken. Stolpen faar paa den Maade Vinkelbaand paa alle fire Sider, og for at den ikke skal svækkes for meget derved, bør Dragerens og Bjælkens Baand sættes ind i den i forskellig Højde; da Drageren ligger lavere end Bjælken, er det ogsaa naturligt, at dens Baand komme til at naa længere ned paa Stolpen. I tidligere Tid have fortandede Dragere været brugte en Del; nu foretrækker man i Almindelighed Jærndragere. Undertiden bruges en Fordobling paa et kortere Stykke over Stolpe og Baand, med eller uden Fortanding, Fig. 93; hvor Trykket er stort, kan det være til Nytte at gøre Fordoblingen af Egetræ.- Forneden tappes Dragerstolperne i en Egetræs Fod eller en Stolpesten, Fig. 94, eller sættes i en Sko af Støbe- Fig. 93. Fig. 94. jærn; i de fleste Tilfælde maa Stolpen helst være hævet noget over Gulvet, især hvis dette er udsat for at blive vaadt. Naar der skal anbringes Dragerværker med Stolper i flere Etager over hverandre, bør Stolperne i de øvre Etager ikke stilles ovenpaa den underliggende Drager, da denne saa vil lade sig trykke sammen; men Stolperne bør være gennemgaaende. Dette kan opnaas ved, at man gør Stolpen dobbelt og klinker halvt ud i hvert Stykke for Drageren, saa at denne kan gaa igennem Stolpen med sin fulde Tykkelse, Fig. 95; undertiden fortandes Stolpen. Er den saa lang, at Tømmeret ikke kan skaffes i een Længde,