Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
 135 stødes de to Stykker paa forskellige Steder, og der ind- lægges Blyplader i Stødene. Bjælkerne fordeles saaledes, at der ikke kommer en paa hver Side tæt op til denne, som Fi- guren viser. Denne Konstruktion ser no- get klodset ud. En anden Maade er at gøre Stolpen enkelt og Drageren dobbelt; de to Dragere blive da indskrammede i Stolpen og boltede til den; men de faa ikke en Bjælke over Stolpen; ofte lægges noget ret sikkert Leje paa denne Maade. For at hjælpe herpaa kan man under Dragerne anbringe Klamper af Egetræ, som sættes med Forsats i Stolpen og boltes igen- nem den. Et bedre Leje kan man skaffe Dragerne naar man i Stedet for Stolper benytter Jærnsøjler, hvorom nærmere under Jærnforbindelser. I Almindelighed lader man da Vinkelbaandene bortfalde; men da Styret imod Sidebevægelser herved tabes, søger man at opnaa det paa anden Maade, idet man i Forbin- delse med Bjælkelaget indlægger FT yX / Jærnskinner i hinanden krydsende .X. JX. skraa Retninger, Fig. 96. Som oftest \ y lægges Skinnerne i Oversiden af Bjæl- kelaget, skaarne ned i Bjælkerne med J> deres Tykkelse og fastspigrede i V dem; man kan ogsaa lægge Skin- / \ nerne ovenpaa Bjælkerne, hvorved \z det undgaas at svække disse; men z \ der maa da paafodres med Lister til Skinnernes Overkant. Flg’ 96‘ Er en Drager saa lang, at den ikke kan skaffes i eet Stykke, maa den samles over en Stolpe med Hagekam eller lige Stød og Jærnskinner. Hvor to Dragere ligge