Husbygning

136 jevnsides, lægges ofte Stødene paa forskellige Steder; men da de to Dragere herved komme til at bære under ulige Vilkaar, er det principmæssigt rigtigere at lægge Sam- lingerne paa samme Sted. Naar Drageren lægges ovenpaa Bjælkerne, hvilket især forekommer ved Tagbjælkelag, maa Bjælkerne ophænges i Drageren ved Hjælp af Bolte. I Stedet for at understøtte en saadan Drager franeden med Stolper, bruger man ofte at ophænge den i et Hængeværk. I sin simpleste Form bestaar et saadant, Fig. 97, af en Hængestolpe midt over Drageren og to Stræbere eller Sprængbaand, som i skraa Stilling føre fra Hængestolpens Top ud til Enderne af Drageren; bægge Steder indsættes de med Forsats. Drageren fastgøres til Stolpen ved et Jærnbeslag, som i Almindelighed bestaar af to Hængejærn, flade Skinner, som lægges paa modstaaende Sider af Hængestolpen og boltes igennem den, hyppigst med 2 Bolte; sædvanlig have de øverst et Bryst, hvor under indslaas en Krampe; i den nedre Ende ere de smedede runde og skrueskaarne. Under- tiden lægges de paa Siderne af Drageren; men bedre er clet at bore dem igennem denne, i hvilket Tilfælde de maa være runde paa et længere Stykke. Under Drageren læg- ges da en flad Jærnskinne med to Huller for Hænge- jærnenes Skruer, og under denne Skinne anbringes Møt- triker. Imellem Hængestolpen og Drageren lades et Spille- rum, for at man ved at skrue Møttrikerne til kan spænde Fig 98. Drageren op, naar den bliver krum ved at For- bindelsen sætter sig. Ofte krydse en Drager og en Bjælke hinanden under Hængestolpen; man kan da lade Hængejærnene ligge paa Siderne af det øverste af disse to