Husbygning

145 For at gøre Gulve, som ligge ved Jorden eller over en kold Kælder, tættere og lunere, bruger man undertiden at indlægge umiddelbart under Gulvet et Lag Gulvpap eller maaske bedre Tjærepap. . Gulvbræder kunne faas i Længder af indtil 11 til 12 Alen. Har et Gulv en større Udstrækning i Brædernes Retning, maa de stødes; mangler der kun lidt, hjælper man sig dog undertiden ved for Enderne at lægge en Frise, som dannes af et enkelt eller nogle faa Bræder, lagte paa den anden Led; et enkelt Frisebrædt kan maaske befæstes i Vægbjælken; er der flere, maa der imellem Bjælkerne ind- sættes Trempler, hvori de kunne sømmes. Da gennem- gaaende Stød ikke se godt ud, lægger man ofte Bræderne med forløbne Stød, hvorved man afvekslende lader Stødene falde paa forskellige Bjælker, saa at kun hvert andetsted kommer i samme Linje. Undergulve. Det er foran omtalt, at man paa nogle Steder lægger et ru Undergulv ovenpaa Bjælkerne i Stedet for Indskud imellem disse. Saadanne ru Gulve bruges og- saa som Underlag for Parketgulve; men de maa da være pløjede; det er kun Undergulvet, som lægges af Tømrerne, medens Parketgulvet lægges af Snedkere. Ogsaa naar man vil lægge et Stengulv paa et Træbjælkelag, bruges Bræde- gulve som Underlag; man bør hertil bruge smalle Bræder og lægge et Lag Sand imellem Undergulvet og Stengulvet, for at dette ikke skal faa Brud eller Ujevnheder hvis Træet kaster sig. Plankegulve bruges mest i Porte, hvor der skal kunne køres paa dem. De blive i Reglen ikke pløjede, men enten sammenfjerede eller sammendyvlede, fordi der derved spares Materiale. Tagværker. Tagformer. Et Tag kan have een eller flere Tagflader; disse maa være hældende for Vandafløbets Skyld; men Hældningen kan være meget forskellig efter Tækkemateri- alet m. m. Tagfladerne ere i Almindelighed plane, men 10