Husbygning

kunne ogsaa være krumme; af krumme Flader forekomme saaledes cylindriske, koniske, sfæriske, forskellige Omdrej- ningsflader og vindskæve Flader. Følgende ere de vigtigste Grundformer. Sadeltaget, Fig. 107, dannes af to Tagflader, som for- oven skære hinanden i en Tagryg; ere de to Tagskæg ikke parallele, gør man den ene Tagflade plan, den anden vindskæv. Valmtaget, Fig. 108, har ogsaa Tagflader for Enderne; Tagryggen bliver derved kortere, og der frem- kommer skraa Skæringslinjer, Gra- ter. Undertiden, især naar Grund- fladen er et Kvadrat eller en anden regelmæssig Mangekant, bortfalder Tagryggen, og Taget bliver et Pyra- midetag eller Telttag. Halve Valme fremkomme naar Valmenes Tagskæg ligge højere end de andre Tagfladers, Fig. 109. Mansardtaget har brudte Tag- flader, saaledes at den øverste Del af Taget er fladere end den nederste. Et Tag, som kun har Fald til den ene Side, kaldes et Halvtag-, det kan for øvrigt enten dannes af en enkeit Tagflade eller være et Manzardtag; det kan have opgaaende Gavle eller være afvalmet. Fig. 108. Ofte forekomme mere sammensatte Tagformer, især naar Bygningen har flere Fløje eller en uregelmæssig Grundform. Der fremkommer da hyppigt ved Tagfladernes Skæring ind- adgaaende Vinkler eller Skotrender, især hvor Bygningen har indadgaaende Hjørner. Spærværk. Tagværket i en Bygning tjener til at bære Taget; da dette er udsat for Vindtryk og Belastning med Sne, maa Tagværket kunne modstaa disse Paavirkninger. I de fleste Tilfælde anbringes Taget paa vandret liggende Lægter eller Bræder, og til disses umiddelbare Understøttelse